Sundhedsvæsnet har slugt næsten 60 procent af de 83 milliarder kroner, som det offentlige i dag bruger mere end i 2000, viser nye tal, som Altinget.dk netop har offentliggjort. Det understreger behov for reformer, mener V og R.

Der går næsten ikke en måned, uden at medier skriver om ansatte i sundhedsvæsnet, der advarer om mangel på hænder og penge. Samtidig har sundhedsområdet fået tildelt ca. 60 procent af de sidste 16 års stigning i det offentlige forbrug, viser en ny opgørelse fra Finansministeriet. Det svarer til hele 49 af 83 milliarder kroner er stigningen i det offentlige forbrug siden 2000.

Venstre har siddet på magten den største del af de 16 år. Partiets finansordfører, Jacob Jensen, slår da også fast, at prioriteringen er sket med åbne øjne. ”Sundhed har været en topprioritet for Venstre. Både i forhold til at sikre bedre behandlinger med kortere ventetider, men også i forhold til at få tegnet et nyt danmarkskort med nye supersygehuse,” siger han.

Socialområdet kommer ind på en andenplads, men med et langt lavere løft på 20 milliarder. Undervisnings- og forskningsområdet ender på en tredjeplads og har fået et løft på 17 milliarder. De andre områder, som hører under offentlig forbrug så som kultur, politi og militær, har samlet oplevet et direkte fald. Her bliver samlet brugt 2 milliarder mindre end i 2000.

R: Brug for reformer
Martin Lidegaard, finansordfører hos Radikale, er ikke overrasket over tallene, som ifølge ham blandt andet skyldes flere ældre – en udvikling, der fortsætter. Og sammenholdt med de mange nye ældre og ofte dyrere behandlingsformer frygter han, at de andre offentlige velfærdsområder fortsat vil lide under det massive udgiftspres fra sundhedsvæsenet.

”Danmark saver i den gren, vi selv sidder på, hvis de stigende sundhedsudgifter betyder færre penge til uddannelse, forskning, klima og miljø. Det understreger behovet for reformer,” siger Martin Lidegaard.

Ifølge ham vil reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, give en større samfundskage, hvor sundhedsudgifterne kan stige, uden at det er på bekostning af andre.  Jacob Jensen er helt enig i, at behovet for reformer er den sikreste vej til at skaffe penge til sundhedsvæsenet, uden at man kannibaliserer på andre velfærdsområder.

Flere behandlinger
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, mener, at store ekstra-bevillinger til sundhedsområdet skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet behandler langt flere patienter i dag end i 2000.
”Der er løbende kommet nye dyrere behandlingsformer og medikamenter, som man kan tilbyde flere og flere patienter,” siger han.

Behandlingsgarantien på 30 dage og andre konkrete behandlingsfrister har sammen med stribevis af andre sygdomsspecifikke handlingsplaner fordyret behandlingerne, mener Andreas Rudkjøbing, der stiller sig kritisk over for, om alle garantierne og handlingsplanerne har givet nok sundhed for pengene.

At læger og sundhedspersonale råber alarm i denne tid skyldes ifølge lægeformanden også, at der er skruet ned for bevillingerne. Han peger på, at Finansministeriet selv nævner i forbindelse med opgørelsen, at væksten i bevillingerne især er sket i nullerne.

Regeringen har i finanslovforslaget for 2018 lagt op til at øge væksten i sundhedsudgifterne med mindst 500 millioner, som blev aftalt med regionerne ved forårets økonomiforhandlinger. Oveni kommer så 500 millioner, som ifølge regeringen skal fordeles mellem sundheds- og ældreområdet.

Dansk Folkeparti har dog signaleret, at der skal bruges flere penge på sundhedsområdet, og derfor ved man endnu ikke, hvor tæt væksten i 2018 kommer til at ligge over eller under én procent, som i de foregående år.