To ud af tre regler i den omfattende lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan ifølge Altinget.dk skæres væk, hvis det står til DF’s beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted. KL er enig i skudsmålet. Ministeren fremlægger derfor et udspil om regelforenkling til efteråret.

Over 30.000 siders lovtekst og særlige regler for 80 forskellige undergrupper af ledige. Loven om aktiv beskæftigelsesindsats må siges at være en af de mest komplekse og uigennemskuelige love i Danmark. Politikere fra både kommuner og Christiansborg har længe kunnet blive enige om, at den danske beskæftigelseslovgivning er unødigt kompliceret, og at der er brug for en grundig oprydning i junglen af regler på området.

Nu ser det ud også til, at der kommer handling bag ordene. Til efteråret vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) komme med regeringens udspil til, hvordan man kan lave en regelforenkling på området.

Udspil bygger på analyse og KL-udspil
Både i KL og blandt flere af Folketingets beskæftigelsesordførere er ambitionerne høje og optimismen stor i forhold til, at der nås frem til en løsning. Opbakningen til en gennemgribende indsats har vokset sig stor i løbet af de seneste år, og benarbejdet er grundigt, lyder det fra flere sider.

Forud for regeringens udspil ligger et stort analysearbejde udført af Deloitte, der kom med en rapport med 12 anbefalinger i foråret 2016. Og i april har KL offentliggjort sit udspil til, hvordan der kan laves enklere regler til gavn for både de ledige og sagsbehandlerne i kommunernes jobcentre. Kommunerne ønsker blandt andet, at der skæres kraftigt på antallet af undermålgrupper med særlige regler.

“Det vigtigste er at få en markant forenkling af systemet, og at vi i stedet for at have godt 80 undermålgrupper i forhold til de ledige, kun får fem grupper, som er overskuelige og til at arbejde med for vores sagsbehandlere,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Herudover foreslår KL, at de individuelle kontaktforløb og reglerne om tilbud til borgerne skal forenkles, mens den såkaldte ‘Min Plan’ skal være omdrejningspunktet for alle indsatser.

Ordfører: Vi skal af med så meget som muligt
I Folketingets Beskæftigelsesudvalg er ordførerne mindre konkrete i forhold til, hvordan de gerne ser reglerne forenklet, men blandt de tre største partier, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, er målet klart: Mindre af sagsbehandlernes tid skal bruges på at administrere lovgivningen, og mere af tiden skal bruges på rent faktisk at hjælpe de ledige.

“Reglerne skal jo være til at forstå både for den enkelte ledige, men også for de mange medarbejdere, der i dag arbejder med loven om aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ingen tvivl om, at den her regeljungle er blevet for stor og omfangsrig,” siger Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre.

I Dansk Folkeparti er beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted parat til at finde den helt store machete frem, når regeljunglen skal bekæmpes.
“Det korte af det lange er, at vi skal af med så mange regler som muligt. Vi har over 30.000 siders lovtekst, som vi skal have kogt ret voldsomt ned,” siger Bent Bøgsted, som også gerne formulerer et succeskriterium:
“Hvis vi kan få to tredjedele af reglerne væk og få systemet forenklet, så der ikke er så mange siders lovtekst, man skal overskue, er det fint.”

Dansk Folkepartis succeskriterium finder opbakning hos KL’s Thomas Kastrup-Larsen. “Det er et meget godt bud fra Bent Bøgsted. Det er den størrelsesorden, vi skal op i. Lovgivningen er simpelthen blevet lap på lap, og det er meget svært for folk at gennemskue,” siger han.

For Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, er det kontaktforløbet mellem de ledige, jobcentrene og a-kasserne, der er i fokus. “Kontaktforløbet med de ledige skal gøres mere smidigt. Det er noget af det allervigtigste i indsatsen, men også noget af det, der bruges mest tid på,” siger han.

Optimismen trives blandt ordførere
Kritikken af, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet er uigennemskuelig og giver administrativt bøvl for både borgere og kommuner, er ikke ny. Det er heller ikke nyt, at en beskæftigelsesminister gør det til en af sine mærkesager at rydde op i de mange regler.

Men denne gang tror både ordførerne på Christiansborg og KL, at det vil lykkes for alvor at få vendt den udvikling, der de seneste 15 år har betydet flere og flere paragraffer i loven.
“Jeg er meget optimistisk. Der er stor vilje hos ministeren, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til, at vi skal have lavet forenklinger,” siger Bent Bøgsted.

Thomas Kastrup-Larsen betegner også sig selv som optimist. Han fremhæver det forløb, der har været det seneste år, hvor KL er blevet tæt inddraget. “Ministeren og regeringen er kommet og spurgt os i KL meget åbent om, hvordan vi har kunnet forestille os et nyt system. Og så har de bedt os om at komme med et bud på det,” siger han og påpeger, at reaktionerne på KL’s udspil har været gode.
“Jeg har mødt meget positive meldinger hele vejen rundt, både fra ordførerne i de forskellige partier og ministeren.”

S: Det kan blive svært
Selvom Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører også er på optimisternes hold, minder han om, at processen med at forenkle regler kan blive besværlig.
“Det er altid meget, meget svært. Vi har forsøgt løbende, når vi har lavet nye lovændringer, at gøre det mere enkelt. Man skal bare huske på, at hver gang man gør noget mere enkelt, så fjerner man jo også noget – enten nogle rettigheder, nogle redskaber eller nogle muligheder, som kommuner har,” siger Leif Lahn Jensen.

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår regeringens udspil til regelforenkling kommer, men Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det bliver i løbet af efteråret. I aftalen om kommunernes økonomi for næste år, som blev indgået mellem regeringen og KL i juni, er ambitionen, at flere af regelændringerne skal træde i kraft allerede i midten af 2018.