Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Inden for flere sundhedsfaglige områder som bl.a. osteopati og kranio-sakral terapi har man længe vidst, at tarmfunktionen har betydning for hjernen.

Nu er forkerne også begyndt at interessere sig for fænomenet, og der er et nyt gennembrud i forskningen af tarmbakteriernes betydning for ikke kun fysisk, men også psykisk sundhed.  Kommunikationen mellem hjernen, vagusnerven (den 10. kranienerve placeret i nakkeregionen) og mavetarmsystemet lader til at være langt mere omfattende og kompleks på et mikrobiologisk plan end tidligere antaget af forskere.

Vagusnerven går gennem tarmsystemet, og de molekyler, som den bruger til at sende signaler til hjernen med, reguleres i stor stil af tarmbakterier. Fx produceres neurotransmitteren serotonin, der påvirker humøret i positiv retning, af tarmbakterier. Omvendt kan hjernen sende signaler via hormoner til mave-armsystemet, ligesom det sker i forbindelse med stresshormoner.

Mus med påførte tarmsygdomme ændrer humør og adfærd
Fra forsøg med mus har man taget tarmbakterier fra mennesker med tarmsygdomme, angst og depression og overført dem til mus. Musene gik fra at være glade og trygge til at være angste, tilbageholdende og med en helt ændret adfærd.

Konklusionen på forskningen er, at tarmbakterierne bidrager aktivt til udvikling af fysiske, såvel som psykiske sygdomme, og at en sund og afbalanceret kost rent faktisk kan afhjælpe angst og depressive tilstande.  Den daglige sunde kost kan suppleres med kosttilskud af mælkesyrebakterier, som finde på markedet i mange varianter.

Følelser sætter sig i maven
Mave-tarmfunktionen er dog ikke alene afhængig af kostindtaget, men påvirkes også at følelsesmæssige tilstande, herunder stress, bekymringer og ængstelighed. Tænk bare på børn, der ikke trives i skolen, og som direkte følge deraf får mavesmerter og endda hård mave.

Søvnen spiller desuden en rolle for mave-tarmfunktionen. Har du problemer på det punkt, kan det gøre en positiv forskel at gå i seng senest kl. 22 hver aften og således nå at få et par timer af den fysisk restituerende søvn inden midnat.

Og er det tilfældet, at vagusnerven er i klemme, kan den frigøres ved manuel behandling af en osteopat eller kranio-sakral terapeut. Altså kan mange fysiske og psykiske ubalancer afhjælpes ved at sikre en sund tarmflora og en velfungerende mave/tarm.

Kilde vedr. forskningsdelen: Professor Oluf Borbye Pedersen: Politikken 25. juli 2017

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *