Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Vi ved det godt, for vi mærker det. Men forskningen understøtter det også. Derfor bruges dyr nu også oftere i terapeutiske sammenhænge.

Mere og mere forskning konkluderer, at vores kæledyr har en positiv effekt på os. Nogle undersøgelser viser, at blodtrykket og hjerterytmen falder hos forsøgspersoner, der aer en hund. Man mener, at samme effekt kan måles hos hunden.
Blandt andet kan fysisk kontakt med dyr udløse velværehormonet oxytocin, som spiller en rolle i forhold til tryghed og tilknytning.

Adfærdsbiolog Karen Thodberg er seniorforsker ved Århus Universitet og er optaget af, hvordan vores samvær med dyr påvirker os. Blandt hendes interesseområder og forskningsprojekter er besøgshundes påvirkning af plejehjemsbeboere.
Hunde kan skabe tryghed og reducere angst og andre psykiske lidelser. I Danmark har vi Servicehundefonden, hvor personer med psykiske udfordringer kan ansøge om at få en servicehund. Mange brugere af en servicehund oplever at kunne nedtrappe medicinindtaget.

Hundes indflydelse på vores sundhed
Har man hund, skal den luftes flere gange om dagen, og det tvinger ejeren til at få luft og motion. Det i sig selv er naturligvis befordrende for sundheden. Den beroligende og afstressende effekt af kontakt med dyret er en anden kilde til øget sundhed.
Forskning viser, at hundeejere er mindre syge. Men ifølge Karen Thodberg kan det også have at gøre med, at mange af dem, der har mulighed for at anskaffe sig en hund, i forvejen er sunde og aktive og bor et sted med nem adgang til naturen.

Besøgshunde på plejehjem
Et af Karen Thodbergs forskningsprojekter har vist, at besøgshunde har en positive effekt på det mentale helbred og livskvaliteten hos ældre og demente. På baggrund heraf har Trygfonden oprettet en besøgshundeordning, hvor plejecentre og hundeejere over hele landet kan tilmelde sig. Ordningen er nu også udvidet til at omfatte andre institutioner som fx bosteder for udviklingshæmmede.

I USA er der meget positive erfaringer med brug af miniheste som terapidyr på plejecentre og andre institutioner. Også i Danmark er denne praksis begyndt at udfolde sig. På Facebook kan man finde Miniteamet – Small horses – big steps.

Vi lever længere, når vi har hund
Der er også undersøgelser, der viser, at vi lever længere, når vi har hund i vores hverdag. Det skyldes ifølge studierne den større sociale kontakt, som etableres mellem hundeluftere. Møderne med andre mennesker øger livskvaliteten hos ældre, der ellers kan føle sig alene og ensomme.
Den forhøjede livskvalitet har en positiv effekt på det fysiske helbred. Ældre, der har hund, er mindre syge, tager mindre medicin og går sjældnere til lægen end ældre, der ikke har hund.

Også andre husdyr øger vores livskvalitet
Studier viser os, at landmænd rammes mindre af lungekræft og lever længere. Helt ny fransk forskning peger på, at det især gælder de landmænd, der arbejder med kvæg og heste. Og at faren specielt er mindre for dem, der sørger for dyrene og malker. Undersøgelsen, som er offentliggjort i ”American Journal of Epidemiology”, viser desuden, at pasning af svin og fjerkræ ikke har den samme beskyttende effekt mod lungekræft.

Katte har vist sig at hjælp mennesker til hurtigere at komme sig over en sorg. 90 pct. af de adspurgte kvinder i et studie svarede, at katteejende mænd er mere rare end andre mænd.
Et andet studier konkluderer, at flere katteejere end hundeejere har en akademisk uddannelse, og at katteejere gennemsnitligt har en højere intelligens. Dette kan dog hænge sammen med, at akademikere typisk arbejder mere end gennemsnittet, og at en kat derfor passer bedre ind i hverdagen, da den ikke skal luftes så hyppigt og kan klare sig selv i længere tid.

Andre studier viser, at over en 10-årig periode har katteejere 30 pct. mindre risiko for at dø af et hjertetilfælde end andre mennesker.
Nok så interessant er et østrigsk studie, der i 2003 viste, at for kvinder kan det at have en kat i huset være følelsesmæssigt sidestillet med at have en romantisk partner.
Der er en tydelig tendens til, at hundeejere er ekstroverte, mens katteejere er introverte. Katteejere er desuden mere troværdige, tillidsfulde og beskedne samt mindre manipulerende.

Mange, især kvinder, sover bedre sammen med deres kat end sammen med deres partner. Når børn i deres første leveår bor i et hjem med kat, har de mindre risiko for at udvikle allergi. Det gælder ikke alene husdyrallergi, men også til bl.a. husstøvmider, hvede og pollen.

Forskningsresultater afhænger af den situation, forsøgspersonerne sættes i
Det er ikke alle undersøgelser, der viser en effekt af samvær med dyr. Forskningskriterierne er altid forskellige og vil give forskellige resultater. Bl.a. afhænger resultaterne af forsøgspersonernes erfaringer med kæledyr, om det er deres eget kæledyr, og om de er i trygge omgivelser.

Kontakt til dyr uden selv af eje dem
Ønsker du af forskellige årsager ikke at anskaffe dig et kæledyr, kan du alligevel få kontakt til et eller flere af slagsen. Alle er altid velkomne på landets dyreinternater, både som besøgende og som frivillige. Mange familier har brug for en dyrepasser, når de er på ferie eller væk fra hjemmet i anden anledning. Især katte trives bedst i hjemlige omgivelser, så her er en god mulighed for at komme på en lille ferie i familiens eller vennernes hjem, når de er bortrejst.
Ridning på islandske heste er muligt mange steder i landet. Det giver både, kontakt, ro, tilknytning og naturoplevelser.

Kilder: Bladet ”Sundhed”, mentalfloss.com og 3F.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.