Et højt uddannelsesniveau, et fleksibelt arbejdsmarked, høj IT-parathed og en relativt lav ulighed kan gøre Danmark til et vinderland, når automatiseringen tager fart. Sådan lyder den klare vurdering fra Berlingske Business Økonompanel.

Der er ingen grund til at frygte robotternes indtog for Danmark. For på alle de vigtigste parametre står Danmark særligt godt rustet til at drage fordel af de store forandringer, som robotterne vil medføre i samfundet over de kommende årtier.
Det er den klare konklusion blandt over 50 økonomer i Berlingske Business Økonompanel.

“De nordiske lande står generelt godt, og Danmark har måske endda en lille ekstra fordel. Vi har en meget høj grad af IT-parathed og er på forkant med udviklingen mod en digitalisering af samfundet, ligesom vi har et højt uddannelsesniveau. Det er ret afgørende med henblik på de jobfunktioner, der kan falde bort, fordi det typisk er mellemindkomstgrupperne, der bliver pressede, og der er det vigtigt, at vi har en høj grad af uddannelse, så man kan bevæge sig relativt hurtigt op i mere videnstunge hverv,” siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

“Desuden har Danmark været et land med et højt lønniveau i mange år, og det betyder, at mange virksomheder allerede er vant til at foretage en automatisering af arbejdsprocesser. Det er en klar fordel, når produktion i vid udstrækning kan flyttes tilbage fra lavtlønslande. Og endelig har vi et fleksibelt arbejdsmarked, også mere end i Sverige, så jeg ser Danmark som et vinderland,” siger han.

Robotter skaber nye job
Den vurdering deles af et stort flertal i Berlingske Business Økonompanel. Således mener hele 76 procent af økonomerne, at Danmark – med et relativt højt uddannelsesniveau og relativt lav ulighed – er særligt godt rustet til at drage fordel af øget robotificering og automatisering.

Som den store gevinst vil robotterne skabe nogle nye og bedre job, der vil gøre det nemmere at blive længere på arbejdsmarkedet. Den store udfordring bliver at undgå, at der efterlades massevis af ufaglærte uden mulighed for at få job.

“Robotterne er bare endnu et skud på stammen, hvor der kommer nogle arbejdskraft­besparende opfindelser. Historisk set har det været en fordel, fordi man frigør noget arbejdskraft, som kan komme til at lave noget andet. Det er klart, at de personer, som mister jobbet på grund af robotterne, selvfølgelig skal være bange for det. Der vil selvfølgelig være nogen, som kommer i vanskeligheder, men på langt sigt er robotterne en klar fordel,” siger tidligere lektor i økonomi ved Københavns Universitet, Peter Erling Nielsen.

Og den relativt lave ulighed i Danmark betyder, at nogle af de negative konsekvenser af socialøkonomisk karakter, når en række jobtyper forsvinder, ikke vil ramme så hårdt som i blandt andet Sydeuropa, påpeger Helge J. Pedersen.

Fagbevægelsen ser også muligheder
Hos både LO og Dansk Metal ser man også positivt på robotterne, selv om de betyder, at rigtigt mange af deres medlemmer kommer til at få nye jobfunktioner og måske nye job.

“Når man ser på robotter og ny teknologi i det hele taget, er det med til at gøre os rigere på langt sigt, og det giver os mulighed for at få et bedre arbejdsmiljø. Men der er en omkostning her og nu, fordi en række jobfunktioner bliver erstattet af ny teknologi. Her er det afgørende, at vi får investeret i nye kompetencer, så folk kan komme over i de job, der opstår,” siger chef­økonom i LO, Allan Lyngsø Madsen.

Samme melding lyder fra cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby, der kalder frygten for, at teknologien skal komme og ødelægge os »lige så gammel som teknologien selv.«

“Hvis vi ikke havde indført ny teknologi, havde vi stadig rendt med plove ude på markerne. På den lange bane kan vi med ny teknologi godt komme til at opretholde den økonomiske produktion, vækst og velstand, uden at vi skal arbejde til vi er 75 år eller mere. Men samtidig bliver det lettere at blive længere på arbejdsmarkedet på grund af de nye og fysisk nemmere job, der opstår,” siger Thomas Søby, der er helt enig i, at et af de helt afgørende elementer bliver at få opkvalificeret flest mulige ufaglærte til faglærte.

Det er da også især de ufaglærte job, som vil forsvinde, ifølge vurderingerne i Økonompanelet. Således mener 72 procent af økonomerne, at det er de ufaglærte, der er i størst fare for at blive ledige som følge af robotter. Lige under en tredjedel i form af 28 procent mener, at faglærte er i stor fare, og det samme er tilfældet for funktionærer.

Når det kommer til omfanget, svarer 26 procent, at 10-20 procent af jobtyperne, vi kender i dag, vil være overtaget af robotter om 20 år. Men næsten lige så mange spår, at det vil være 20-30 procent eller 30-40 procent.
Økonomerne fremhæver, at investeringer i ny teknologi og robotter i sig selv er med til at hæve vores produktivitet. Det er på den lange bane med være til at gøre os rigere. Men for at kunne udnytte robotterne ordentligt er det udover at blive bedre til efteruddannelse også vigtigt, at virksomhederne kommer op i gear med investeringerne.

“Svar fra vores tillidsmænd viser, at de virksomheder, som arbejder intensivt med ny teknologi, er dem, som også har fremgang med beskæftigelsen og eksporten. Men det er klart, at der er ting, vi skal gøre bedre. Vi har problemer med investeringerne i de små virksomheder. På det punkt er det de store virksomheder, der er mest fremme i skoene,” siger cheføkonom Thomas Søby, Dansk Metal.