Danske lønmodtagere behøver ifølge Berlingske Business ikke at frygte robotter og kunstig intelligens. Tværtimod står Danmark med en unik mulighed for at vinde på den digitale udvikling, lyder det fra McKinsey. Det globale konsulenthus præsenterer for nylig sin mest omfattende analyse af digitaliseringens indflydelse på det danske samfund til dato.

Danmark kigger ind i en ny digital guldalder, der vil skabe flere danske arbejdspladser og mere økonomisk vækst. Så klar er konklusionen i en omfattende McKinsey-rapport, som præsenteres tirsdag. Ifølge McKinseys danske direktør, Kim Barou­dy, er det første gang, at al viden om teknologiens konsekvenser køres ned på et enkelt samfund for at give et kvalificeret bud på, hvad robotter og digitalisering kommer til at betyde for den samlede beskæftigelse og vækst.

“Der er mange følelser i debatten, og der er for lidt fakta. Vi har været igennem mange bølger af innovation, hvor teknologi har forandret arbejdsmarkedet, og dér har Danmark formået at være foregangsland – det kan vi blive igen,” siger Kim Baroudy.

Rapporten forudser, at robotter og digitalisering netto vil skabe 25.000 nye job frem mod 2030. Samtidig vurderer McKinsey, at automatiseringen vil udløse et vækstpotentiale på 1,2 procentpoint årligt over de kommende 13 år. Samtidig med at digitaliseringen vil skabe nye job, vil rigtig mange få den digitale omstilling at føle, fordi de kommer til at beskæftige sig med nyt i det nuværende job eller skifter til et ganske andet job, vurderer konsulent­huset.

Hvad der svarer til 470.000 job vil blive erstattet inden 2030, lyder det i rapporten. Dette skal ses i lyses af, at der i dag er 2,7 millioner fuldtidsjob på det danske arbejdsmarked.
“Det er nok ikke alle, der tror det, men omstillingen vil ramme os alle – lægen, skole­lære­ren, bankmanden, chaufføren, lagermedarbejderen og konsulenten,” mener Kim Baroudy.

Alligevel forsøger rapporten at afværge frygten, der hersker i dele af befolkningen – en frygt for, at udbredelsen af robotter vil koste danske arbejdspladser. For ser man på bundlinjen – altså på det samlede antal danske arbejdspladser – vil udviklingen være positiv, understreger direktøren. Mens der vil gå 470.000 arbejdspladser tabt, vil der i samme periode blive skabt 495.000 nye, lyder vurderingen.
330.000 af de nye arbejdspladser vil ifølge McKinsey blive skabt som følge af produktivitetsstigningen i samfundet, mens yderligere nye 165.000 job vil være helt nye jobtyper.

Skal Danmark forløse det ekstremt høje potentiale og i 2030 komme ud som vinder, kræver det imidlertid, at der investeres endnu mere i uddannelse og efteruddannelse af arbejdsstyrken, understreger Kim Baroudy.
“Gør vi ikke noget, mister vi konkurrenceevnen over tid, og det udløser som minimum en faldende velstand og velfærd,” siger Kim Baroudy.

En af de mange danske virksomheder, der påvirkes af digitaliseringen, er Trelleborg Sea­ling Solutions i Helsingør. Her produceres tætninger til hydrauliske- og pneumatiske systemer, der ender i blandt andet tyske biler, boreplatforme, vindmøller, landingsstel til fly.
For fem år siden samlede direktøren medarbejderne i kantinen – de skulle møde deres nye kollega; en robot.
“Det var lige efter finanskrisen, hvor vi jo så, at andre former for produktion flyttede ud af landet,” husker Dragan Jovanovic, der er CNC operatør i Trelleborg Sealing Solutions.

“Det var helt nyt for os, og de fleste var lidt mistænksomme. Før kørte medarbejdere to eller tre maskiner, nu fik vi at vide, at vi skulle køre fire, seks eller otte maskiner med hjælp fra robotterne – folk var bange for, at vi skulle fyres,” husker Dragan Jovanovic.
Direktøren stod på en ølkasse og spurgte, om der var nogen, der ville prøve. Ingen ville prøve, indtil kantinedamen, Anette, sagde:
“Jamen, det vil jeg godt.”

Hun udarbejdede et simpelt program, så robotten kunne røre i en gryde, imens alle produktionsmedarbejdere kiggede på.
Fem år efter er der 62 robotter i produktionen hos Trelleborg Solutions i Helsingør, og der er ikke fyret en eneste medarbejder – der er tværtimod kommet nye til.
“Vi er blevet mere konkurrencedygtige og har dermed vundet flere ordrer. Siden vi fik den første robot, har vi kontinuerligt ansat alle de kvalificerede medarbejdere, vi har kunne få fat i,” siger Peter Torp Kayser, fabrikschef på Trelleborg Solutions.

Robotter skaber flere job, ikke færre
Alligevel vil de fleste formentlig kunne forstå den frygt, som medarbejderne fra Trelleborg Solutions umiddelbart følte, da robotterne skulle rykke ind.
Og på den baggrund er der et behov for at afmystificere robotterne, for de er ikke en trussel mod danskernes arbejdspladser – tvært­imod – forklarer Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har et indgående kendskab til digitalisering på arbejdsmarkedet.

“Grundlæggende er der ikke mangel på job, for der er uendeligt mange job derude, der ikke bliver skabt, fordi der endnu ikke er nogen, der er parate til at betale for dem. Der er uendeligt mange funktioner, som du og jeg gerne vil have opfyldt af andre, men som vi dog ikke er villige til at betale så meget for, at der opstår et job,” siger Philipp Schröder.

Han forklarer, at teknologien kan skabe rammerne for nye arbejdspladser:
“Alle disse teknologier gør, at nogle måske kan blive dygtigere og mere produktive og dermed sikre, at varerne eller serviceydelserne bliver billigere, og at vi har råd til at købe det, de kan i kombination med teknologi. Det er derfor, at der ikke bliver masser af arbejdsløse som følge af ny teknologi,” siger Philipp Schröder.

Professoren fremhæver landbrugssektoren som et af de bedste eksempler:
“Tænk på, hvor få der arbejder i landbruget i forhold til antallet i 1950. Vi har ikke fået masse­arbejdsløshed af dette – tværtimod er beskæftigelsen samlet set steget,” siger Philipp Schröder.

I Trelleborg Solution er det hverken de svære eller krævende opgaver, robotterne tager sig af. Robotterne er fangearme, der rundt regnet en gang i timen griber ud efter et uforarbejdet rør, som robotten så lægger ind i den maskine, der omdanner røret til isoleringsringe. Hvordan ringene skal være, er fastlagt bestemt på forhånd af en af medarbejderne.
Fordelen ved robotterne er derfor, at produktionen bliver mere effektiv.
“Når vi holder frokost eller kaffepause, så kører robotten stadig,” siger Dragan Jovanovic.

Og det er et billede, der også beskrives i McKin­sey-rapporten. Ny teknologi vil især erstatte rutineprægede arbejdsopgaver og dermed udsætte visse jobtyper for en risiko. Samlet set skabes der dog flere job, end der forsvinder.
Der er dog langt fra den konklusion og så til virkeligheden for de 6.000 Nordea-ansatte, der mister deres arbejde blandt andet som følge af nye bankrobotter, der kan lave rådgivning til kunderne.

McKinsey erkender, at der kan være folk, der vil opleve at miste deres arbejde, hvilket er »katastrofalt« for den enkelte.
Udviklingen med nye job vil ske gradvis, og den vil i vidt omfang bygge på, at lønmodtagere opkvalificeres til nye jobtyper, lyder vurderingen fra McKinsey. Det mest realistiske scenarie er ifølge konsulenthuset, at Danmark som følge af digitalisering og automatisering i 2030 vil stå med et fald i arbejdsløsheden på op til et procentpoint.

Dansk fleksibilitet nøglen til succes
Malou Aamund, der er direktør i Google Danmark, og har været partner på McKinseys rapport, mener, at Danmark har et unikt udgangspunkt for at vinde på digitaliseringsbølgen.
“Vi ligger højt i målingerne. EU har udarbejdet et digitalt indeks, hvor vi ligger nummer et, mens vi ifølge andre målinger har den højeste omstillingsparathed,” fremhæver Malou Aamund.

Den helt store styrke for Danmark er den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på, mener Malou Aamund. Systemet, hvor vi har stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, giver en unik mulighed for, at arbejdsmarkedets parter går sammen om at løse fremtidens udfordringer.

I Dansk Metal peger forbundsformand Claus Jensen på, at rapporten viser, at tiden er særdeles gunstig for Danmark, og at danske virksomheder derfor kan hente endnu flere ordrer og gafle større andele af verdensmarkedet.
Claus Jensen mener, at forskellen på den nuværende omstilling i forhold til de tidligere er stærkt overdrevet.
“Det eneste, der er anderledes, er, at det kommer til at gå meget hurtigere. Hvis vi kan flytte konkurrencen over på robotter, så koster en robot det samme i Danmark som i Kina, og så har vi virkelig en fordel,” siger han.

Metalformanden afviser, at der vil komme et tidspunkt, hvor mennesket glider ud af industriproduktion med stor arbejdsløshed til følge.
“Det der med en verden, hvor alle kan stå nede på stranden og kigge ud over havet, imens robotterne knokler løs, tror jeg overhovedet ikke på,” siger Claus Jensen.

Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over konklusionerne fra McKinsey, som han erklærer sig 100 procent enig i.
“Rapporten bekræfter mig i tilgangen, jeg har til den tidsalder, vi er på vej ind i, og som kan blive en guldalder for danske virksomheder, fordi lønnen kommer til at udgøre en mindre del af produktets værdi. På den baggrund kommer vi til at skabe flere arbejdspladser, end vi gjorde, da vi havde det traditionelle industrisamfund. Det er enormt perspektivrigt,” siger Troels Lund Poulsen.

Ministeren fremhæver, at den nye trepartsaftale gør det billigere og lettere at efteruddanne medarbejdere.
“Den flugter jo perfekt med rapportens konklusioner,” siger Troels Lund Poulsen, der lægger op til, at regeringen i løbet af 2018 vil præsentere en strategi for digital vækst. Den skal lægge sporene for, hvordan Danmark bliver bedre til at omfavne den nye digitale virkelighed.

Troels Lund Poulsen oplever imidlertid ikke, at frygten for robotter har fortaget sig, men ser en mere nuanceret holdning til, at robotter ikke er noget, Danmark skal frygte, fordi de er med til at gøre os mere rige og skabe flere job.
“Men vi har brug for at få fortalt flere gode historier fra virksomhederne om, hvad robotterne har gjort for at skabe flere arbejdspladser. Der er stadig nogle myter om at, robotterne tager alle vores arbejdspladser – det er jo lige præcis det modsatte, der sker.”