Ombudsmanden har i en ny afgørelse udtalt, at offentlige myndigheder har et særligt ansvar for at sikre, at kontakt til en medarbejder, som har gjort brug af sin ytringsfrihed, sker i fuld respekt for – og med anerkendelse af – den offentligt ansattes ytringsfrihed.

En hjemmesygeplejerske beklagede sig i et opslag på Facebook over forholdene på sin arbejdsplads, herunder bl.a. at tre store omstruktureringer var skyld i, at tre af hendes kollegaer havde sagt op inden for to måneder.

Tre dage efter Facebook-opslaget blev hjemmesygeplejersken pr. SMS og med 13 minutters varsel indkaldt til en samtale på sin arbejdsplads. I mødet deltog hjemmesygeplejersken, områdelederen, lederen af kommunens hjemmepleje og tillidsrepræsentanten. Hjemmesygeplejersken fik under mødet bl.a. at vide, at det, hun havde skrevet om i opslaget, var helt forkert, at mange af hendes kollegaer var blevet kede af det, samt at det var ærgerligt, at hun ikke var gået til ledelsen først.

De retlige rammer
Ytringsfriheden er bl.a. beskyttet i grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. I 2016 (gen)udsendte Justitsministeriet ”Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed”.

Af vejledningen fremgår det, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed. Det gælder også, når det kommer til kritik af deres arbejdsplads, også selvom kritikken ikke er rejst internt først. Der gælder dog visse rammer, herunder at man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne og ikke på myndighedens vegne, at man ikke må bryde sin tavshedspligt, at man ikke må udtale sig på en freds- eller ærekrænkende måde ved for eksempel at fremsætte injurier, samt at man ikke må udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde.

Vær omhyggelig med ordvalget
Ombudsmanden finder ikke grund til at kritisere, at kommunen tog kontakt til medarbejderen med henblik på at give hende faktuelle oplysninger, da det er et sagligt formål.

Ombudsmandens kritik går udelukkende på, at det var kommunens ansvar at sørge for, at forløbet foregik i fuld respekt for – og med anerkendelse af – hjemmesygeplejerskens ytringsfrihed som offentligt ansat, og at kontakten til hjemmesygeplejersken var foregået på en måde, der medførte risiko for, at hjemmesygeplejersken fremover ville afholde sig fra at ytre sig.

Kommunen havde allerede erkendt og beklaget over for Ombudsmanden, at det korte varsel, mødeformen og deltagerkredsen kunne medvirke til, at hjemmesygeplejersken følte sig presset. Ombudsmanden går imidlertid dét videre og kritiserer også – i den konkrete sammenhæng – de dele af mødets indhold, hvor hjemmesygeplejersken fik en såkaldt “lille bitte” opfordring til at læse sine ting igennem, så kollegaer ikke blev kede af det, og hvor ledelsen bemærkede, at det var ærgerligt, at hjemmesygeplejersken ikke havde henvendt sig til ledelsen først.

Ombudsmanden konkluderer på den baggrund, at det er beklageligt, at hjemmesygeplejersken havde fået dét indtryk, at ledelsen kritiserede, at hun havde brugt sin ytringsfrihed, og at hensigten med mødet havde været at få hende til at tie stille.

MH finder sagen tankevækkende
Det er som bekendt ikke første gang, at Ombudsmanden udtaler kritik af offentlige myndigheder i forbindelse med ledelsens reaktioner på medarbejdernes offentlige ytringer. Formanden for MH, Bill T. Brodersen, finder derfor sagen tankevækkende.

”Det er mit indtryk, at nogle ledere i det offentlige ikke er helt opdateret m.h.t. medarbejdernes ret til at ytre sig offentligt. Min anbefaling er derfor, at man som leder i det offentlige får læst Justitsministeriets ”Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed”. Herefter burde det være muligt på et oplyst grundlag at vejlede den personalegruppe, som man har ansvaret for, om reglerne,” fastslår Bill T. Brodersen.