Vi skal uddanne os i et langt højere tempo, ellers vil en stor gruppe blive holdt udenfor, fastslår ny rapport ifølge Berlingske. ”Ingen kan læne sig tilbage og tro, at andre ordner det,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) som en kommentar til en ny rapport om digitaliseringen.

Hvis ikke både den enkelte og samfundet gør en ekstraordinær indsats, risikerer en meget stor gruppe danskere at blive presset ud af deres job i de kommende år på grund af ny teknologi.

Det slår beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fast, efter at en ny rapport fra konsulenthuset McKinsey, som blev offentliggjort i sidste uge, har beregnet, at mellem 250.000 og 300.000 personer på det danske arbejdsmarked har et job, som gør, at de kan blive ramt ekstra hårdt af den teknologiske udvikling. Det, de laver, kan nemlig forholdsvis let udføres automatisk.

”Vi står med et tveægget sværd. Hvis vi griber fremtiden rigtigt, tror jeg, at vi på mange måder står over for en guldalder for det danske samfund. Men omvendt bliver vi nødt til at tale helt åbent om, at der er en stor gruppe mennesker, som i fremtiden kan blive ramt af, at deres jobfunktioner forsvinder. De generationer, som nu kommer ud på arbejdsmarkedet, ser ind i en fremtid, som er meget anderledes end den, deres forældre så ind i,” siger Troels Lund Poulsen.

Rapporten, der er udarbejdet i forbindelse med det fjerde møde i regeringens Disruptionråd, viser, at de, der har de mest udsatte job, typisk skifter til job, som er lige så udsatte som dem, de kommer fra.

De personer, som særligt får det svært på fremtidens arbejdsmarked, er chauffører og operatører. Men også smede, mekanikere, ansatte i servicebranchen, lager- og kontormedarbejdere vil mærke konsekvenserne af det, som er blevet kaldt den fjerde industrielle revolution – robotter, selvkørende biler, big data, kunstig intelligens og anden ny teknologi.

”Overordnet set er jeg stadig optimist. Men vi skal formå at gribe mulighederne. Det kræver, at der er politisk vilje til at se på vores uddannelsessystem, og hvordan vi efter- og videreuddanner os, med helt andre briller. Hvis vi ikke hele tiden er på bolden og følger udviklingen minutiøst, vil der være nogle, som får svært ved at opbygge de kompetencer, der er nødvendige. Beslutningerne skal træffes hurtigere, end vi har været vant til,” siger beskæftigelsesministeren.

McKinsey anslår, at den ny teknologi kan løfte BNP med yderligere 0,8–1,4 procentpoint om året de kommende år – afhængigt af hvor gode vi som samfund er til udnytte den. Den vil blandt andet kræve andre færdigheder. Efterspørgslen på sociale færdigheder vil således vokse med 32 procent, kreativitet med 28 procent og problemløsning med 22 procent, fremgår det af rapporten.

Hvis ingen skal efterlades på perronen, når teknologitoget kører, kræver det ifølge Troels Lund Poulsen, at den enkelte selv tager et ansvar. I dag er det sådan, at de grupper på arbejdsmarkedet, som er mest udsat, paradoksalt nok er dem, der efteruddanner sig mindst.

”Vi skal tage livtag med de her grupper, opsøge dem. Men vi må også have en offentlig debat om, at det er nødvendigt at tage et personligt ansvar for ens arbejdsliv. Man kan ikke bare læne sig tilbage og tro, at andre tager sig af det,” siger Troels Lund Poulsen.

Cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby er enig i, at den enkelte selv har et ansvar.
”Hvis man i dag siger, at man er færdiguddannet, så er man nok mere færdig end uddannet. Der skal efter- og videreuddannelse til, hvis man skal kunne følge med. Det har vi et kollektivt ansvar for, og vi som fagforening skal være med til at sparke vores medlemmer bagi, så de ikke er så tilbageholdende,” siger han og tilføjer:

”Men vi har en stor udfordring blandt dem, der i skoleårene har oplevet flere nederlag end sejre, og som i dag tænker med rædsel tilbage på den tid. Når man siger til dem, at de skal tilbage på skolebænken, så svarer de, at det skal de under ingen omstændigheder, så hellere lide en naturlig død. Der har vi et kæmpe problem. Vi kan godt sige, at ansvaret er individuelt, men jeg er ikke sikker på, at det vil løse problemet.”

Professor på Roskilde Universitet Bent Greve, som netop har udgivet bogen »Technology and the Future of Work«, er skeptisk over for, om man kan få alle med gennem øget uddannelse.

”Der er brug for en massiv indsats med efteruddannelse. Men især dem med meget lidt uddannelse vil det være svært at få til at blive på arbejdsmarkedet. Der vil være nogle, som bliver efterladt. Derfor bliver vi nok nødt til at dele arbejdet mere i fremtiden. Det er svært at se nu, hvor der er mangel på arbejdskraft, men det kan se helt anderledes ud om fem-otte år,” siger Bent Greve og tilføjer:

”Hvis man går lidt ned i arbejdstid, så bliver der plads til flere. Og gør man det over en årrække, behøver det ikke at belaste konkurrenceevnen.”
Han foreslår desuden, at der i overenskomsterne indføres ikke bare en ret men også en pligt til efteruddannelse.

Direktør Bjarne von Osmanski fra MH er helt enig i synspunktet om, at efteruddannelse skal markant opprioriteres.
“Her er en merkonomuddannelse med fokus på den digitale udvikling et godt bud, og det hævnvundne princip om, at arbejdsgiveren giver støtte i form af indkøb af bøger og frihed til eksamener i arbejdstiden, burde være let at få imødekommet”, fastslår Bjarne von Osmanski