Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet støtter ifølge Altinget.dk fagbevægelsens krav om give a-kasserne større ansvar, når der skal gøres hovedrent i beskæftigelsessystemet. Altinget har tjekket stemningen før forhandlingsstart.

Rollefordelingen mellem a-kasser og jobcentre kommer til at udgøre et centralt diskussionspunkt i de forhandlinger om et forenklet beskæftigelsessystem, som nu er skudt i gang i Beskæftigelsesministeriet. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti går til forhandlingerne med krav om, at a-kasserne får overdraget en større del af ansvaret for de forsikrede ledige. “Vi er klar til at give a-kasserne ansvaret for kontakten til deres medlemmer i de første seks måneder,” siger Bent Bøgsted, der er beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne undrer sig over, at a-kasserne stort set ikke er nævnt i regeringens udspil. “A-kasserne er en vigtig spiller på beskæftigelsesområdet. Så vi går til forhandlingerne med et stærkt ønske om at få a-kasserne mere med ind over. Hvis vi kan forenkle på en måde, så de træder mere i karakter – og jobcentrene i stedet kan bruge kræfter på noget andet, så er det jo det, vi skal,” siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

Opgør med regeltyranni
Regeringen præsenterede i forrige uge sit udspil til en gennemgribende forenkling af det ellers støt voksende regelsæt på beskæftigelsesområdet. Ambitionen om at muge ud i bureaukratiet på jobcentrene har overordnet fået en varm velkomst. Men der påpeges samtidig en del fejl og mangler fra politiske partier og centrale aktører.

Med kravet om at overdrage en større del af ansvaret for de ledige til a-kasserne lægger DF og S sig på linje med fagbevægelsen og a-kasserne. “Når regeringen nu lægger op til at give kommunerne øget frihed, er det en vigtig forudsætning at få a-kasserne mere på banen, hvis vi skal lykkes med at få folk tilbage i job. A-kasserne har den nødvendige viden om arbejdsmarkedet og kompetencerne, som kan hjælpe medlemmerne hurtigere i job.

Hvis regeringen for alvor vil gøre en forskel, burde den være mere ambitiøs og have udbygget a-kassernes indsats og dermed aflastet jobcentrene,” siger næstformand i LO, Ejner K. Holst, i en pressemeddelelse.

Fastholder fælles samtaler
I forbindelse med beskæftigelsesreformen fra 2014 indførte man to fælles samtaler med jobcenteret og a-kassen i løbet af det første halve års ledighed, samt en mere efter 16 måneders ledighed. Det har regeringen ikke tænkt sig at lave om på, hvilket glæder Torben Poulsen, der er formand for brancheforeningen Danske A-kasser.

“Det er dog lidt ærgerligt, at regeringen ikke tager skridtet fuldt ud og skaber en tydeligere arbejdsdeling mellem a-kassen og kommunen,” siger han i en pressemeddelelse.

Til gengæld vil regeringen skrue antallet af samtaler i jobcenteret ned fra de nuværende 10 i løbet af halvandet år til seks, mens sygedagpengemodtagere fremover kan nøjes med fire samtaler i løbet af det første halve år i stedet for seks.
Det falder ikke i god jord hos blandt andet arbejdsgiverne, hvor både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv stempler det som fejlskud.

“Vi ved, at samtaler med ledige er et af de bedste og billigste værktøjer, når det gælder om at hjælpe ledige i job. Det er derfor uklogt, at regeringen lægger op til en generel svækkelse af brugen af samtaler med stort set alle modtagere af offentlige ydelser,” siger underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening i en pressemeddelelse.

MH maner til besindighed
Kurt Scheelsbeck, der er informationschef hos MH, er særdeles tilfreds med regeringens målsætning om at forenkle det uoverskuelige regelsæt på beskæftigelsesområdet. Til gengæld maner han til besindighed m.h.t. at ændre det nuværende samtalesystem.
“Det er efter vores opfattelse for tidligt at drage entydige konklusioner om samtalesystemet og antallet af samtaler. Derfor vil vi fra Merkonomernes side anbefale, at man ikke gennemfører markante ændringer på dette område i denne omgang,” siger Kurt Scheelsbeck.