Regeringen vil skrue op for konkurrenceudsættelsen. Potentialet er særligt stort på beskæftigelses- og socialområdet, konkluderer ny analyse.

Offentlige myndigheder havde i 2016 mulighed for at konkurrenceudsætte opgaver for omkring 400 milliarder kroner. Men kun 25,8 procent af opgaverne blev sendt i udbud – svarende til 103 milliarder kroner.
Det er alt for lidt, mener regeringen, som varsler et politisk udspil til foråret, som skal styrke konkurrence om offentlige opgaver.

“Vi ser et klart potentiale i at øge konkurrencen om offentlige opgaver. Ser vi på de opgaver, der kan konkurrenceudsættes, er det i dag kun omkring 26 procent, som bliver markedstestet via udbud. Det er for få,” siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Potentiale på 133 milliarder
Potentialet er særligt stort på social- og beskæftigelsesområdet. Det konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i den netop offentliggjorte analyse ”Status for offentlig konkurrence”.

“Hvis konkurrenceudsættelsesgraden skal øges betragteligt, vil det i højere grad end tidligere kræve, at regionerne konkurrenceudsætter flere opgaver på sundhedsområdet, og at kommunerne skaber mere konkurrence om sociale opgaver og beskæftigelsesindsatsen,” konkluderer styrelsen.

Opgaverne på beskæftigelses- og socialområdet udgør tilsammen næsten 58 procent af det samlede antal opgaver, som det er muligt for kommunerne at konkurrenceudsætte. Hvis alle opgaver på de to områder, som det er muligt at sende i udbud, blev konkurrenceudsat, ville det udgøre en værdi på 133 milliarder kroner – altså en tredjedel af det samlede offentlige potentiale på 400 milliarder kroner årligt.

Mercado: Konkurrenceudsættelse er positivt
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) opfodrer kommunerne til at overveje, om flere opgaver kan sendes i udbud.

“For mig er det afgørende, at de ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i arbejde. Kommunerne har i dag rig mulighed for at lade private klare den opgave, og desuden har vi netop foreslået en historisk regeloprydning på det her område, så kommunerne får mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. Her vil jeg da opfordre dem til at overveje, om private aktører kan hjælpe de ledige på en bedre og mere effektiv måde, end kommunerne selv kan,” siger han til Altinget.dk

Også børne- og socialminister Mai Mercado (K) ser gerne en større grad af konkurrenceudsættelse.

“Jeg mener, at konkurrenceudsættelse på det sociale område er positivt, da det giver mulighed for at indhente de bedst mulige tilbud til gavn for borgerne. Derfor er jeg også glad for, at der allerede i dag er private aktører, som tilbyder borgerne tilbud og ydelser på socialområdet,” siger hun til Altinget.dk

Regeringen vil genindføre måltal
Kommunerne har i dag ikke pligt til at udsætte deres opgaver for konkurrence, og der er ikke aftalt et mål for kommunernes konkurrenceudsættelse. Men regeringen vil i det kommende udspil opstille måltal for, hvor stor en andel af offentlige opgaver der skal konkurrenceudsættes.

Dermed er der udsigt til, at regeringen i 2018 vil genindføre de måltal, som blev afskaffet under Thorning-regeringen.

Hos Dansk Erhverv, der er erhvervsorganisation for en stor del af de ikke-offentlige sociale tilbud er man glad for regeringens fokus.

“Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport viser jo sort på hvidt, at netop socialområdet, men også beskæftigelsesområdet, rummer et stort potentiale. Derfor er det rigtigt set med et større politisk fokus – og gerne med konkrete måltal for de relevante hovedkonti,” siger Rasmus Larsen Lindblom, der er velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv.