Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

I november 2017 præsenterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og innovationsminister Sophie Løhde i fællesskab regeringens udspil til en gennemgribende og længe ønsket forenkling af beskæftigelsessystemet.

Som led i reformen varslede regeringen også, at den påtænker at indføre et benchmarking-system, hvor kommunerne løbende vurderes på deres indsats og resultater – og risikerer sanktioner, hvis ikke de lever op til forventningerne.

“Det benchmark-system, som jeg vil offentliggøre i starten af det nye år, kommer til at tage afsæt i, hvor dygtig man er til at få nedbragt antallet af folk på offentlig forsørgelse. Jeg er ikke så meget optaget af, hvor gode kommunerne er til at flytte folk fra den ene kasse til den anden. Problemet er, at man har været meget optaget af proceskrav og ikke resultater,” sagde Troels Lund Poulsen til Altinget.dk i forbindelse med præsentationen tilbage i november.

Ministeren forsikrede samtidig, at der vil blive taget socioøkonomiske hensyn, så kommuner med for eksempel overvægt af ufaglærte ikke per automatik får uforholdsmæssigt mange sanktioner på halsen.

Der er endnu ikke offentliggjort mere vedr. planerne om benchmark af kommunerne, men ifølge Kim Bové, der er særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen, så forventer man at  præsentere en model i slutningen af januar eller starten af februar.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *