Der er årligt 23.175 danskere, der føler sig så syge på deres arbejde, at de anmelder det som en arbejdsskade, og fra 2010-2016 er antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme som fx stress steget med 51 pct., viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Nu viser ny forskning desuden, at medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står dårligere end deres kollegaer med ondt i ryggen, eksem eller andre fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Medarbejdere med psykiske arbejdsskader bliver også ofte så hårdt ramt, at de risikerer ikke at vende tilbage på jobbet.

Utilfredshed med sygdomsforløbet
Forskningen stammer fra Københavns Universitet, hvor man har undersøgt 770 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder, som i 2010-2012 har anmeldt en arbejdsrelateret rygsygdom, hudsygdom eller psykisk sygdom som arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Og her var markante forskelle.

59 pct. af dem med en arbejdsrelateret hudsygdom mente, at arbejdspladsen håndterede forløbet godt, mens det samme kun gjaldt for 27 pct. med en psykisk arbejdsskade. Hos medarbejderne med ryglidelserne lå tallet på 42 pct.
På de fleste arbejdspladser skete der dog ikke ændringer efter sygdomsforløbet, så man efterfølgende kunne forebygge, at andre medarbejdere blev syge af de samme arbejdsvilkår.

”Forskningen viser, at støtte fra leder og kollegaer er afgørende for, om en sygemeldt medarbejder kommer tilbage på arbejdet igen, så det er vigtigt, at disse er involveret og ved, hvordan de skal håndtere situationen på en god måde. Vores undersøgelse viser dog, at både chefer, kollegaer og arbejdsmiljørepræsentanter er bedre til at håndtere situationer med fysisk sygdom end psykisk sygdom, så vi bør se nærmere på, om der er behov for mere viden og for systematiske indsatser og beredskab ift. arbejdsrelateret psykisk sygdom på de danske arbejdspladser,” siger Yun Ladegaard, der er ph.d.-forsker ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og som står bag undersøgelsen sammen med flere kollegaer.

Svært at vende tilbage
Der er også rigtig god grund til at gøre noget ved det dårlige arbejdsmiljø. FTF og LO estimerer, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster det danske samfund 60-80 mia.kr.

Men alligevel melder især medarbejdere med en arbejdsrelateret psykisk sygdom eller rygsygdom om, at der sjældent skete ændringer efter et sygdomsforløb. Flere oplevede ufrivillige omplaceringer, hvis de var blevet udsat for mobning – men der skete typisk ikke ændringer for mobberne. Andre meldte om midlertidige ændringer, da de vendte tilbage på jobbet, men efter noget tid sad de igen med de samme arbejdsopgaver som før sygdommen.

Det er også svært at få den sygemeldte tilbage på jobbet igen. Kun 23 pct. med en psykisk arbejdsskade og 29 pct. med ryglidelser var ansat på samme arbejdsplads fire år efter skaden. Hovedparten var blevet fyret, og to til fire år efter arbejdsskaden stod disse personer uden for arbejdsmarkedet.

MH genkender udfordringerne
Direktør Bjarne von Osmanski fra MH kan desværre nikke genkendende til, at arbejdspladserne ofte er dårlige til at håndtere psykisk sygdom.
“Vi ser også hos os det samme billede, som forskningen fra Københavns Universitet beskriver. Når vore medlemmer rammes af fysiske sygdomme, så er det ofte relativt let at aftale de nødvendige ændringer med arbejdsgiveren. Det kan være en del sværere at “lande” en fornuftig aftale f.eks. om en nænsom opstart, hvis et medlem er ramt af en psykisk sygdom. Der er derfor fortsat stort behov for fokus på dette område,” fastslår Bjarne von Osmanski.