Det lykkedes ikke at lande en overenskomst på statens område før deadline. Parterne står stadig langt fra hinanden på kernespørgsmål som betalt frokostpause, lærernes arbejdstid og lønudvikling. I kulissen står forhandlingerne for kommuner og regioner i stampe.

Forhandlere og embedsmænd i de faglige organisationer og i Moderniseringsstyrelsen må ifølge en analyse i Altinget.dk slå en streg over eventuelle planer i vinterferien. Ifølge den aftalte køreplan mellem parterne var fredag sidste frist for at lande en aftale om ny overenskomst for de knap 184.000 ansatte i staten.

Men efter et møde mellem topforhandlerne torsdag i sidste uge står det klart, at der ikke er en aftale inden for rækkevidde.
“Der er mange ting, som de faglige organisationer og vi i staten ikke ser ens på. Men jeg kan da konstatere, at vi er fuldstændigt enige om, at vi står langt fra hinanden,” skriver innovationsminister Sophie Løhde (V) i en kommentar til Ritzau.

“Det står fuldstændig stille”
Det fremskredne tidspunkt taget i betragtning står parterne ifølge flere centralt placerede kilder fortsat meget langt fra hinanden på centrale spørgsmål som betalt frokostpause, lærernes arbejdstid og lønudvikling.
“Det står fuldstændig stille. Det er meget bekymrende,” siger en kilde tæt på forhandlingerne.

Forhandlingerne fortsætter nu i forlænget spilletid. Hvis ikke det lykkes at lande en aftale i løbet af indeværende uge, er det et realistisk scenarie, at lønmodtagerorganisationerne vil kræve en timeout.
Hvis det efter en tænkepause fortsat ikke lykkes at nå til enighed, vil et strejkevarsel fra lønmodtagernes side forventeligt være næste træk. Bliver det tilfældet, vil staten svare igen med total lockout. Det har Sophie Løhde allerede fra starten af forhandlingerne gjort klart.

Konfliktrisiko stiger
Ifølge CFU-formand Flemming Vinther, som er topforhandler for statens ansatte, er sandsynligheden for konflikt større, end den normalt er på nuværende tidspunkt i overenskomstforhandlingerne.

“Ingen hverken ønsker eller håber, at der kommer en storkonflikt, men man forbereder sig grundigt på, at det kan ske,” siger han til Ritzau.

Selv om de offentlige overenskomstforhandlinger formelt blev skudt i gang i december, har forløbet denne gang været ekstra presset på grund af et indledende kollektivt forhandlingsboykot fra lønmodtagersiden.
Formålet var at lægge pres på forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler, og først den 22. januar kom der grønt lys fra Lærernes Centralorganisation om, at de øvrige organisationer kunne fortsætte forhandlingerne.

Det betyder dog langtfra, at der er enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Tværtimod forlyder det, at forhandlingerne nærmest har stået stille siden gennembruddet i januar.

Store udfordringer i kommuner og regioner
Samtidig med forhandlingerne på statens område forhandles der om nye overenskomster for de knap 564.000 ansatte i kommuner og regioner.
Men normalt lukkes overenskomstaftalen på statens område som det første, så lige nu er situationen, at kommuner og regioner afventer hvid røg fra staten, før de kan forsøge at lukke deres forhandlinger.

En aftale på statens område er dog langtfra garanti for en mindelig afslutning på OK18. Der er stærke forlydender om, at udfordringerne på både regionernes og kommunernes område er lige så store som på statens område. En storkonflikt til foråret på tværs af det offentlige kan derfor langtfra udelukkes.

MH håber på forhandlingsgennembrud
Det er ifølge formand for MH, Bill T. Brodersen, helt korrekt, at forhandlingerne denne gang er under ekstraordinært pres p.g.a. det kollektive forhandlingsboykot, der skulle understøtte Danmarks Lærerforenings krav om nye arbejdstidsregler.
“Intet tyder på, at parterne hidtil er kommet hinanden nærmere på dette område, og det er naturligvis ærgerligt. Jeg vil derfor opfordre begge parter til at vise kompromisvilje og dermed bane vejen frem mod en aftale. Det tjener så klart det danske samfund bedst, at vi ikke havner i en storkonflikt” fastslår Bill T. Brodersen.