Risikoen for storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked er overhængende, og lønnen er et af stridspunkterne, som parterne har svært ved at enes om. Et kig ud i Europa viser, at offentlige lønstigninger de seneste ti år har været væsentlig højere i blandt andet Sverige og Norge end i Danmark.

Mens de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere i disse uger lægger arm om overenskomsterne i forligsinstitutionen, har de offentligt ansatte i blandt andet Sverige og Norge kun grund til at smile. I de seneste ti år har de nemlig fået lønstigninger, der langt overgår lønstigningerne i Danmark.
Det viser en opgørelse, som de vestlige landes økonomiske samarbejdsinstitution, OECD, har udført for Ugebrevet Mandag Morgen.

OECD’s opgørelse er baseret på bruttolønnen i den offentlige sektor pr. offentligt ansat divideret med forbrugerpriserne, hvilket giver et udtryk for reallønstigningen i det enkelte land. Og opgørelsen viser, at den gennemsnitlige danske reallønstigning i den offentlige sektor fra 2005 til 2016 været 0,7 procent årligt.
Der har altså været en reallønsfremgang i Danmark på det offentlige område, som betyder en øget købekraft for de offentligt ansatte.

Men sammenlignet med det øvrige Europa har reallønsfremgangen for de offentligt ansatte bestemt ikke været prangende i Danmark. I Sverige og Norge har lønfremgangen været mindst tre gange så stor i den samme periode. Og i en række andre lande, vi plejer at sammenligne os med, har reallønsfremgangen for de offentligt ansatte også været større end i Danmark.

I opgørelsen er det kun Belgien, Schweiz og Italien – og USA – der har haft en lavere reallønsfremgang end Danmark.

Disciplineret fagbevægelse
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker og postdoc fra Aalborg Universitet, har forsket i det offentlige arbejdsmarked i de nordiske lande. Også hans studier viser, at svenskerne og nordmændene er løbet fra danskerne.

”I Norge, Sverige og Finland har man ingen reguleringsordning, som vi har i Danmark. Det betyder, at fagbevægelsen i disse lande har haft bedre mulighed for at forhandle gode overenskomster hjem for de offentligt ansatte end i Danmark. Det har ikke været givet på forhånd, at de offentlige lønstigninger ikke måtte overstige de private, og det har man udnyttet i de øvrige nordiske lande,” siger Laust Høgedahl, der samtidig peger på, at den gode økonomiske udvikling især i Norge og Sverige i hele perioden har haft en betydning.

”Når det går rigtig godt med økonomien i de øvrige nordiske lande, smitter det af på de offentlige lønstigninger. De offentligt ansatte får deres bid af kagen,” siger arbejdsmarkedsforskeren fra Aalborg.

Laust Høgedahl mener, at fagbevægelsen i Danmark de seneste par årtier har været særdeles beskedne i deres krav, blandt andet som følge af reguleringsordningen.

”Man kan sige, at den danske, offentlige fagbevægelse har været væsentlig mere disciplineret end fagbevægelserne i de øvrige nordiske lande. Man har i Danmark overholdt spillereglerne til glæde for samfundsøkonomien, hvor man for eksempel i Norge har udfordret det private,” siger Laust Høgedahl.