Hvornår starter en eventuel konflikt egentlig, og hvad betyder konfliktvarslingen for forligsmandens muligheder for at opnå et forlig? Altinget har udarbejdet en oversigt, der beskriver forhandlingsforløbets vigtigste datoer og mulige scenarier her.

Fredag den 2. marts varslede forhandlingsfællesskabet bag de ansatte i kommuner og regioner konflikt. Det betyder, at første vigtige datoer, man skal notere sig, er den 4. april. Det er allertidligst denne dato, en konflikt kan bryde ud.

Men det er langtfra sikkert, at en konflikt bryder ud den 4. april. Og det er her, Forligsinstitutionen og forligsmanden kommer ind i billedet. For forligsmanden har muligheden for at udsætte konflikten to gange af 14 dages varighed.

Det betyder, at en konflikt kan udsættes enten til den 18. april, hvis forligskvinden udsætter konflikten i 14 dage i jagten på et forlig, eller den 2. maj, hvis hun benytter sig af begge udsættelsesperioder. Vigtigt er det her at bemærke, at en konflikt dog ikke bryder ud på disse datoer.
For en konflikt træder først i kraft fem dage efter, at forligsmand Mette Christensen kaster håndklædet i ringen og opgiver muligheden for et kompromis. Det vil sige, at en eventuel konflikt kan træde i kraft enten den 23. april eller den 7. maj.

Det skal du holde øje med
I første omgang skal du holde øje med, hvem det præcist er, der af de forskellige faglige organisationer bliver udtaget til at strejke, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand.

Han glæder sig til at følge forhandlingssituationen i Forligsinstitutionen, og om det kan lykkes at nå frem til en aftale.
“Hvis det ikke lykkes at blive enige i Forligsinstitutionen, og det ender med et politisk indgreb, så har man to ud af tre overenskomstfornyelser, som har skullet løses med et politisk indgreb. Og det vil være et krisetegn for den danske model i den offentlige sektor,” siger Mikkel Mailand og understreger samtidig, at et lovindgreb selvfølgelig er yderste konsekvens.

“Og så bliver det interessant at følge alle tre områder (det kommunale, regionale og det statslige område, red.) i Forligsinstitutionen. For det er ret usædvanligt, at alle tre hovedområder er i Forligsinstitutionen samtidig. Desuden er det tre store spørgsmål om lønramme, frokostpause og lærerarbejdstid, man skal nå til enighed om. Og det er meget på én gang. Så det bliver interessant at følge, hvordan det håndteres. For det er et ret atypisk.”

En situation, der stiller forligsmanden i en svær situation, vurderer forskeren.
“Det komplicerer sagen yderligere. Særligt hvis den her musketér-ed er med til at binde de tre områder sammen, så kan det blive en ekstra udfordring for forligsmanden,” siger Mikkel Mailand.

MH opfordrer til forlig
Formand for MH, Bill T. Brodersen, opfordrer parterne til at forliges, så den ”danske model” kan bevise sit værd.
”Jeg kan absolut ikke se, at nogen vil vinder på, at samfundet kastes ud i en forbitret storkonflikt. Jeg håber derfor virkelig, at parterne kan give og tage, så der i sidste ende kan aftales et forlig. Hvis arbejdsmarkedets parter endnu engang overlader det til Folketinget at afslutte en storkonflikt med et politiske indgreb, så vil det danske aftalesystem kunne angribes for ikke at levere de forventede resultater. Den situation vil jeg på vegne af MH gerne advare imod,” fastslår Bill T. Brodersen.