Udsigten til en storkonflikt får ifølge Altinget.dk ikke Dansk Supermarked, Jyske Bank eller Danish Crown til at lægge planer for medarbejdernes børnepasning eller transport til arbejde. Det plejer de selv at kunne finde ud af.

Hvis det kommer til strejke og lockout på både statens, regionernes og kommunernes område, kan også mange privatansatte blive ramt. For som det ser ud nu, vil en eventuel konflikt nemlig begrænse mulighederne for børnepasning  og togtransport.

Men i tre store, private virksomheder, som Altinget har talt med, er man ikke bekymret for, at det får indflydelse på medarbejdernes mulighed for at komme på arbejde.
Hos Dansk Supermarked iværksætter man ikke specielle initiativer i forbindelse med en strejke eller lockout.

”Det er vores erfaring fra lærerlockouten i 2013, at vores medarbejdere er gode til selv at finde løsninger på eksempelvis børnepasning ved at involvere bedsteforældre og så videre. Derfor regner vi ikke med at etablere børnepasning i hverken Netto-butikker eller på vores hovedkontor,” siger kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked Kasper Reggelsen.

Der er lang tid til konflikt
Hos Danish Crown vil man heller ikke male fanden på væggen.
”Der er lang tid til en eventuel konflikt. Derfor vil vi ikke bruge unødvendige ressourcer på at lave planer i tilfælde af en konflikt endnu,” siger pressechef Jens Hansen.

Da lærerne blev lockoutet tilbage i 2013, tilbød Danish Crown, at medarbejderne kunne få deres børn passet på arbejdspladsen, men ifølge Jens Hansen var det ikke noget, medarbejderne gjorde brug af.

”I tilfælde af en konflikt og man står med et konkret problem, er det noget, man tager med sin nærmeste leder. Alle er interesserede i at løse de udfordringer, der måtte opstå,” siger Jens Hansen.

Det kan løse sig inden
I Jyske Bank vil de heller ikke hverken facilitere transport eller børnepasning til medarbejderne. Men HR-direktør Knud Nørbro siger, at virksomheden vil være meget fleksibel over for medarbejderne i tilfælde af en storkonflikt. Blandt andet vil de ansatte få lov at arbejde hjemme i det omfang, det kan lade sig gøre.

“Ansættelsesretligt er det jo ikke vores problem, om folk kan få passet deres børn, eller om de kan komme på arbejde. Men vi skal alle sammen have det til at fungere. Derfor finder vi nogle løsninger, hvor vi som virksomhed vil forsøge at være så fleksibel som muligt,” siger Knud Nørbo.

Han understreger, at han fortsat tror på en aftale, så man undgår konflikt. I øjeblikket er parterne som bekendt indkaldt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal forsøge at mægle mellem parterne for at nå frem til en aftale.

MH opfordrer til fleksibilitet
Direktør Bjarne von Osmanski fra MH glæder sig over meldingerne om fleksibilitet fra arbejdsgivernes side.
”Hvis vi havner i en storkonflikt, så er det vigtigt, at man som medarbejder informerer sin arbejdsgiver om de udfordringer, som konflikten vil medføre. Åbenhed omkring udfordringerne er forudsætningen for, at man undgår konflikter og ballade på den enkelte virksomhed. Man bør nemlig have en klar aftale om, hvordan problemerne løses,” fastslår Bjarne von Osmanski, der fortsætter:

”Hjemmearbejdsdage eller midlertidigt kortere arbejdsdage er mulige løsninger, men det skal naturligvis aftales med arbejdsgiveren. Man har som lønmodtager ikke noget krav på fleksibilitet, men i de langt de fleste tilfælde har man jo en fælles interesse i, at der findes fornuftige løsninger,” pointerer Bjarne von Osmanski.