Der kommer til at være et stort oprydningsarbejde efter OK18, siger tre eksperter til Altinget.dk. De mener bl.a., at den danske model skal justeres. De har også bud på hvordan.

Når støvet har lagt sig efter overenskomstforhandlingerne, skal arbejdsmarkedets parter sætte sig sammen og diskutere, hvordan den danske model kan justeres.

Det er konklusionen fra tre arbejdsmarkedseksperter, som Altinget har talt med.

”Den overenskomstrunde, vi har nu, bærer præg af parter, som står skarpt over for hinanden, og det er ikke et godt udgangspunkt for at skabe nogle kreative løsninger ved forhandlingsbordet. Så ja, den danske model i det offentlige aftalesystem lige nu ligner noget, der er i krise,” siger arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen til Altinget.

Modellen er udviklet i den private sektor, men i takt med udviklingen af velfærdsstaten, og dermed et øget antal offentligt ansatte, blev den sidenhen også overført direkte til det offentlige. Det skete dog, uden at man tog højde for, om den i sin daværende form passede på det offentlige arbejdsmarked.

“I de andre nordiske lande har man på et tidspunkt haft diskussionen om, hvorvidt modellen kan justeres i forhold til en offentlig kontekst. Det er måske på tide, at man i Danmark tager den diskussion. Det er også min holdning, at man skal se på, om man kan lave nogle justeringer,” siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Meldingen fra arbejdsmarkedsforskerne kommer, efter at direktør i KL Kristian Wendelboe tirsdag i Politiken udtalte, at kampen kan ende med at skubbe den danske model ud over kanten. Den udtalelse reagerede fagbevægelsen meget kraftigt på, og topforhandler og formand for FOA, Dennis Kristensen, skrev blandt andet på Facebook, at ”KL’s direktør var ude i et frontalangreb på den danske model i den offentlige sektor, og at det var en svinestreg af historisk format.”

Modellen er blevet justeret før
Laust Høgedahl peger på, at det kan være relevant for parterne at diskutere udfordringen med politikernes dobbeltrolle som arbejdsgiver. Her kan parterne med fordel finde inspiration i sine nordiske nabolande, forklarer han.

I Sverige førte et stærkt politiseret offentligt område til, at der blev indført en politisk uafhængig styrelse, Arbejdsgiverværket, der fører forhandlingerne for arbejdsgiverne på det statslige område. Selvom der er forskelle på blandt andet den svenske og danske forvaltningskultur, der gør, at man ikke umiddelbart kan lave det tilsvarende i Danmark, mener Laust Høgedahl, at det er relevant at se på, om der i Danmark kan skabes samme armslængde fra den politiske magt.

Nana Wesley Hansen understreger dog, at der ikke er noget nyt i, at den danske model bliver justeret, og at justeringer ikke kommer til at betyde modellens død.

“Den danske model udvikler sig hele tiden, og der laves mange justeringer. I 2015 indførte man et privatlønsværn i det offentlige aftalesystem, og det var en justering på den reguleringsordning, som man aftalte tilbage i 1987. Der er hele tiden elementer, der bliver justeret på og forandret i aftalemodellen,” siger Nana Wesley Hansen.

Alternativet til den danske model
Hvis den danske model i yderste konsekvens ikke kan reddes, vil det offentlige område risikere at komme tilbage til en lovmodel, hvor arbejdsvilkår og løn er lovbestemt af politikerne, siger Laust Høgedahl.

Han tilføjer, at der dog er en kæmpestor gråzone mellem de to modeller.

”Man kan have en forhandlingsmodel, hvor der ikke er tilknyttet nogen konfliktret, og hvor man lægger det over til voldgift, hvis man ikke kan blive enige. Men det er klart, at hvis man vil have en dansk model, skal der stadig være konfliktvåben. Det er en af hjørnestenene i den danske model. Men derfor kan man godt kigge på, om man kan lave nogle særlige justeringer af det,” siger Laust Høgedahl.

MH opfordrer til forlig
I skrivende stund (mandag den 16/4) går forhandlingerne nu ind i det afgørende døgn. Forligsmandsinstitutionen skal inden tirsdag ved midnatstid enten samle parterne til et forlig, udsætte konflikten med endnu 14 dage eller opgive videre forhandlinger. Adm. direktør Bjarne von Osmanski fra MH er ikke i tvivl om, hvad han vurderer som det eneste fornuftige:

“Parterne er efter min vurdering så utroligt tæt på hinanden, at et forlig bør kunne landes. Det er ganske begrænsede spørgsmål, der på nuværende tidspunkt skiller parterne, så en konflikt ville være en helt forkert udgang på de kommende døgns forhandlinger,” fastslår Bjarne von Osmanski.