Hvis du har en meget sød tand, kan du formentlig bare skyde skylden på dine gener. Forskere fra Københavns Universitet har sammen med engelske forskere fra University of Exeter Medical School fundet frem til, at mennesker med en særlig genetisk disposition for en sød tand typisk har mindre fedt på kroppen.

Det drejer sig om gen-varianten af FGF21, der betyder, man har mindre fedt i kroppen end andre mennesker.

”Det går lidt imod almindelig intuition, at mennesker, der spiser mere sukker, skulle have mindre kropsfedt. Men man skal huske, at vi kun undersøger denne specifikke genændring og forsøger at finde sammenhænge i forhold til kroppen. Dette er kun en lille brik i puslespillet, der beskriver sammenhængen mellem kost og sukkerindtag og risikoen for fedme og diabetes,” forklarer Niels Grarup, der står bag forskningen og er lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Ikke kun forbundet med positive ting
Selvom man måske tænker, at det lyder rart at kunne spise mere sukker og samtidig have mindre fedt i kroppen, er det dog ikke kun forbundet med positive ting at have denne gen-variant.

Den betyder nemlig også, at man har lidt højere blodtryk og mere fedt omkring taljen end hofterne – hvilket man kalder en æbleform.

Bag resultatet ligger store datamængder fra mere end 450.000 mennesker, der har sagt ja til at få oplysninger såsom blodprøver, kost og genetisk data registreret i den engelske UK Biobank.

”Når vi har så mange mennesker med i undersøgelsen, så giver det konklusionerne en vis stor robusthed. Selvom der kun er lille forskel i mængden af kropsfedt eller i blodtryksniveauet afhængig af, om man har denne genændring, så er vi meget sikre på resultaterne. Omkring 20 procent af den europæiske befolkning har denne genetiske disponering,” siger Niels Grarup.

Kan bruges til mere forskning
Den nye viden kan faktisk være rigtig brugbar i forhold til udvikling af lægemidler og fremtidig forskning. For der bliver nemlig forsket i, om lægemidler kan ramme eller erstatte FGF21, når det kommer til behandling af fedme og diabetes.

”På grund af sammenhængen til sukker, er det klart, at FGF21 udgør et potentielt mål for behandling af eksempelvis fedme og diabetes. Denne forskning kan gøre os klogere på de underliggende mekanismer for hormonet og forudsige, hvilke virkninger og bivirkninger det vil have,” siger Niels Grarup.