En række vestlige lande har allerede erfaringer med fordrejede eller forkerte informationer, spredt af ukendte personer på nettet, op til demokratiske valg. Senest til juni næste år er der folketingsvalg herhjemme, og danske myndigheder ruster sig ifølge Berlingske mod misinformation.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måtte i valgkampen sidste år forsvare sig mod beskyldninger om, at han i det skjulte sendte penge i skattely, da 7.000 Twitter-brugere delte photoshoppet dokumentation uden hold i.

I Sverige dukkede et forfalsket brev op i 2015, hvori den svenske forsvarsminister angiveligt skrev til Sveriges største våbenproducent om en forestående våbenhandel med Ukraine.

I USA peger landets efterretningstjenester på, at Rusland stod bag hackerangreb forud for valget i 2016, som havde til formål at hjælpe præsident Donald Trump til magten.

De seneste års sager fra udlandet har også fanget danske myndigheders opmærksomhed.

I efteråret nedsatte regeringen en »tværministeriel task force«, der skal »imødegå truslen fra bl.a. forsøg på påvirkning af demokratiske processer, sådan som vi har set det i en række andre lande«.

Det oplyser Justitsministeriet, som koordinerer indsatsen:

”Danmark har styrket sit internationale engagement og samarbejde og er i dialog med en lang række lande for at lære af deres erfaringer. Som i mange andre sager har vi også i denne sag været i dialog med Sverige og ladet os inspirere af nogle af deres tiltag til at håndtere udfordringen. Sverige står over for en række af de samme trusler som Danmark.”

Berlingske kunne i weekenden fortælle, hvordan Sverige har engageret 8.000 embedsmænd i kampen mod misinformation, propaganda og fake news frem mod rigsdagsvalget i september.

De danske myndigheder peger ikke på, hvor truslen kommer fra. Men ifølge Flemming Splidsboel, seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS, er det nærliggende at se mod Rusland.

”I vesten taler man ofte om, at Rusland har en interesse i at underminere tilliden til offentlige institutioner i vesten. De vil gerne destabilisere de politiske systemer, men formentligt primært for at opnå noget andet, såsom at få vælgere væk fra de traditionelle centerpartier over mod venstre og højre,” siger Flemming Splidsboel.

Han forklarer, at russisk misinformation skal forstås som en del af større strategier om eksempelvis at få ophævet vestens sanktioner eller sikre, at EU ikke søger indflydelse i lande som Ukraine, Moldova og Georgien.

”Man vil gerne have et pro-russisk vesten, og det næstbedste er et handlingslammet vesten, som ikke kan gøre fælles front mod Rusland,” siger seniorforskeren.

Til gengæld er Flemming Splidsboel ikke udpræget nervøs frem mod det danske folketingsvalg, der senest skal afholdes til juni næste år.

”Jeg mener bestemt, vi skal tage det alvorligt, og vi skal tage forholdsregler. Men jeg er ikke så bekymret, for Rusland har begrænsede ressourcer, og Danmark står efter min opfattelse ikke så højt på den russiske dagsorden som eksempelvis Sverige, Finland og nogle af de større lande,” siger seniorforskeren og tilføjer, at uddannelsesniveauet i den danske befolkning også spiller ind.

”Vi har en stærk demokratisk tradition, som gør, at vi er bedre rustet til at stå imod den slags end mange andre lande,” siger Flemming Splidsboel.

Formand for MH, Bill T. Brodersen, er enig med seniorforskeren i, at Danmark måske ikke står så højt på den russiske dagsorden. Det ændrer dog ifølge Bill T. Brodersen ikke på, at Danmark naturligvis skal kunne imødegå truslen.

“Jeg er – desværre – ret sikker på, at vi vil se forsøg på at sprede misinformation og fake news også under den kommende danske folketingsvalgkamp, og derfor er det rigtig godt, at Justitsministeriet har igangsat en koordinerende indsats for at begrænse skaderne,” siger Bill T. Brodersen.