Regeringens disruptionråd holder sit sidste planlagte møde på torsdag og fredag i denne uge. Har vi så en køreklar plan for Danmarks fremtid? Nej, men vi er på vej, viser Mandag Morgens rundspørge blandt medlemmerne af Disruptionrådet.

Hele det politiske system var rundt på gulvet, da Uber i november 2014 etablerede sig i Danmark.

Alene spørgsmålet om, hvad den amerikanskfunderede it-gigant skulle omtales som, illustrerede den enorme forvirring. For var det en delebilstjeneste? Eller en taxitjeneste? Og hvad med chaufførernes arbejdsforhold, for slet ikke at tale om virksomhedens skattebetaling?

Historien om Uber på dansk jord endte med, at Uber trak sig ud af Danmark i foråret 2017, efter en ny taxilov blev vedtaget. Virksomhedens indtog i Danmark var imidlertid kun ét af flere vink med forskellige vognstænger om, at ny teknologi udfordrer vores samfundskonstruktion og den danske aftalemodel.
Automatisering, kunstig intelligens og big data er nogle af de andre. Og at vi som land havde svært ved at gribe de nye muligheder, ikke mindst lovgivningsmæssigt, stod også lysende klart.

Men et år efter Uber lukkede ned for sine aktiviteter, skete der noget nyt og afgørende. I april i år lykkedes det for arbejdsmarkedets parter at indgå verdens første overenskomst med en Uber-lignende platformøkonomisk virksomhed, den danske rengøringstjeneste Hilfr.

Netop den overenskomstaftale står i dag tilbage som det måske mest synlige og konkrete resultat af arbejdet i Disruptionrådet, som regeringen nedsatte i foråret sidste år. På torsdag og fredag i denne uge samles rådets medlemmer for ottende og foreløbig sidste gang, hvilket rejser det indlysende spørgsmål: Er missionen – ud over aftalen med Hilfr – med rådet lykkedes?

Råd har skabt fælles forståelse
Derfor har Mandag Morgen bedt Disruptionrådets 38 medlemmer om at svare på en række spørgsmål, herunder det overordnede spørgsmål om missionen, efter deres mening, er lykkedes. Og her lyder et overvejende ja fra de 15 medlemmer, der har svaret på Mandag Morgens henvendelse.

Det er dog ikke det samme som at sige, at Danmark nu efter snart otte døgnlange møder i rådet sidder med en færdig køreplan for, hvordan vi som samfund skal forholde os til nye teknologier. Og det betyder heller ikke, at alle hjørner er afdækket, lyder det fra flere af medlemmerne. Men der er alligevel bred enighed om, at vi er kommet et vigtigt skridt videre, fordi der nu er skabt en fælles forståelse, et fælles udgangspunkt om man vil, der ikke var der tidligere.

Selv om det ikke lyder særlig ambitiøst, har det med at skabe fælles fodslag været vigtigt. Udgangspunktet var nemlig decideret ringe. Ganske vist blev Uber-sagen ikke direkte nævnt i det officielle lanceringsmateriale, da rådet blev nedsat den 1. maj sidste år, men at sagen spillede en rolle for dets nedsættelse, er der nok ingen tvivl om. Fra statsministerens side var der i hvert fald et klart ønske om at omfavne de nye teknologiske muligheder.

”Men skal vi få det fulde udbytte – og skal vi have alle med – så skal vi turde gribe den fremtid. Vi skal omfavne teknologiske fremskridt og nye digitale løsninger. Det kan vi kun, hvis de rette kompetencer er tilgængelige for arbejdsmarkedet,” lød det dengang fra Lars Løkke Rasmussen.

Forud for etableringen af rådet strittede synspunkter og meninger om de nye teknologiske virksomheder i alle mulige retninger. Philipp Schröder, professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Disruptionrådet, husker et indledende møde, der blev holdt allerede i december 2016.

”For en forskertype som mig var det dengang slående at se så mange forskellige synspunkter og analyser, der strittede i alle retninger. Normalt, hvis vi f.eks. har mangel på arbejdskraft, har vi nogle rygmarvsreaktioner, der virker. Men med indtoget af gigastore virksomheder, der bl.a. udfordrer vores kontraktformer, havde vi ikke nogen klare svar,” siger han.

Skarpere på fremtidens arbejdsmarked
LO-formand, Lizette Risgaard, mener, at Disruptionrådets analytiske tilgang til problemstillingerne har skabt synlige resultater:
”Der er gennemført en række analyser i regi af rådet, og de har ledt til spændende diskussioner på rådets møder. Jeg tror, at alle i rådet er blevet skarpere på problemstillingerne om fremtidens arbejdsmarked.”

Drøftelserne i Disruptionrådet har indtil videre ført til en stribe initiativer. Ud over overenskomstaftalen med Hilfr er der bl.a. også nedsat et dataetisk råd.

Ifølge TDC-direktør Pernille Erenbjerg har Disruptionrådet med sine drøftelser om fremtidens kompetencer også sat et vigtigt præg på den politiske debat.

”Jeg tror, at vi alle deler opfattelsen af, at digitale kompetencer i bred forstand bliver helt afgørende, og at det bliver vigtigt at få alle med for at sikre vækst og sammenhængskraft i Danmark. Det kommer til at kræve livslang uddannelse og læring. Det er en opgave, som ikke kan løses af nogen af parterne alene, men som vil kræve nye samarbejdsmodeller og uddannelsesmetoder. Derfor bliver uddannelsespolitik på mange måder også erhvervspolitik.”

MH opfordrer til praksisorienteret fokus
Hos Merkonomernes Hovedorganisation følges arbejdet i Disruptionrådet tæt, da netop problemstillingerne om fremtidens arbejdsmarked er et fokusområde for organisationen.
“Det ville være godt, hvis rådets anbefalinger – som er særdeles vigtige – gøres så praksisorienterede som muligt. Det er derfor vigtigt, at man undgår alt for højtflyvende teoretiske tanker,” fastslår adm. direktør Bjarne von Osmanski fra MH.