Når klokken slår 3.00 den 28. oktober 2018, skifter vi fra sommertid til vintertid, som også kaldes normaltid. Vi får en time mere at sove i, men det kan dog også give anledning til lidt forvirring.

Her får du måske svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå:

Hvorfor gør vi det?
Sommertiden eksisterer for at få det meste ud af dagslyset om aftenen. Omkring 70 lande har indført sommertiden, og reglerne omkring det er bestemt ved et særligt EU-direktiv. Sommertiden blev første gang afprøvet i Danmark under Første Verdenskrig i 1916 og senere under Anden Verdenskrig fra 1940-48. I 1980 blev den indført igen.

Hvad gør min telefon?
Selvom de fleste smartphones i dag er indstillet til automatisk at stille sig efter sommertid og vintertid, kan man godt blive i tvivl, om den nu også gør det. Man kan faktisk indstille den til det, og hvis man er i tvivl, skal man have et analogt ur ved natbordet. Hvis du skal op på arbejde om morgenen, er det særdeles vigtigt, at man kan stole på telefonen, som mange bruger som vækkeur.

Hvorfor holder toget stillet?
For at få køreplanen til at gå op, holder nogle tog stille en time den nat. Det er værd at være opmærksom på, hvis du skal med tog hjem.

På den positive side holder din indkøbte billet en time længere, end den ellers ville have gjort pga. den ekstra time, som vintertiden forærer os.

Hvad gør p-skiven?
Det er en god idé at holde godt øje med p-skiven, når tiden har skiftet til enten vinter- eller sommertid. Parkeringsskiven skifter nemlig typisk kun tid, hvis datoen på den er indstillet korrekt.

Så hold ekstra øje med p-skiven i de næste dage.

Hvad gør det ved børn?
For børnefamilier kan det være ekstra hårdt at komme igennem et skifte i tiden. Når vi stiller urene tilbage ved vintertid, vil det nemlig for børnene føles som om, at det er morgen en time tidligere, hvilket kan være lidt hårdt for forældrene. På samme måde er børnene lidt mere trætte om aftenen. Efter nogle få dage plejer de fleste børn dog at have vænnet sig til ændringen.

Er det farligt for helbredet?
Undersøgelser har vist, at når vores søvnrytme bliver ændret ved skiftet ved vintertid og sommertid, kan det resultere i koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og hjerteproblemer.

Et forskningsprojekt fra Michigan University i USA fra 2016 har vist, at antallet af blodpropper i hjertet stiger med 24 pct. i dagene efter skiftet fra vinter- til sommertid.

Et dansk studie har også vist, at flere får diagnosen depression i den måned, hvor vi overgår til vintertid. Faktisk stiger det med hele 8 pct.

Er det godt for energiforbruget?
Når vi skifter fra vintertid til sommertid, falder vores strømforbrug i Danmark med cirka 4-5 procent. Men ved vintertid stiger forbruget igen, og man sparer dermed kun få hundrede kroner på at skifte til sommertid.

Kilder: Bt.dk, dr.dk, sovecoach.dk