Robotter, kunstig intelligens og selvkørende biler… Hvordan skal mennesker kunne konkurrere med maskinerne på fremtidens arbejdsmarked? Ro på, siger professor Philipp Schröder, markedsøkonomien skal nok redde os.

Økonomiprofessor Philipp Schröder er medlem af regeringens Disruptionråd, der skal finde ud af, hvad vi skal lave i fremtiden. Han er ikke bekymret. For vel går tingene hurtigt lige nu, men vi er blot på vej mod nye ligevægte, der vil skabe nye former for jobs. Det var hovedbudskabet på KL’s Job CAMP, da professor Philipp Schröder i fredags gav sit bud på fremtidens arbejdsmarked.

“En stor del af den udvikling, vi ser nu, handler blot om at bygge viden oven på viden, og det har mennesker gjort altid i alle brancher. Der kaldes forandringer. Så disruption er blot forandringer, der går hurtigere end ellers”, fastslog Philipp Schröder og fortsatte:

“Vi økonomer tror jo på, at markedet altid søger mod ligevægt, og derfor vil der opstå nye jobs eller jobs, som det ikke kan betale sig at udføre i dag. Tag f.eks. hækklipning. Det er for dyrt at betale andre for at gøre, og derfor gør vi det selv. Fremover vil det måske ikke være for dyrt, måske har havemanden en robot med, der gør arbejdet, og imens tjener han penge på at udleje ture i sin førerløse bil. Før var han bankmand, nu er han blevet kapitalejer. Så mens teknologerne jubler over at have sparet folk væk, siger vi økonomer: Herligt, så kan de frigøres til andet arbejde”.

Det går hurtigt
Philipp Schröder er ikke blind for, at automatiseringen i nogle brancher går hurtige, end vi har set før, og det skal samfundet indrette sig på. Han ser især tre dynamikker, der vil være afgørende for om og i hvilket tempo, vi kan absorbere og udnytte de nye tider.

Det første kalder han industridynamikken. Vil de gamle virksomheder blive dygtigere, eller vil de blive fejet af banen af nye spillere? Vi ser begge dele lige nu. Nogle virksomheder forstår at omstille sig, mens andre bliver løbet over ende.

“Det andet punkt er den internationale dynamik. Vil Google overtage verdensherredømmet? Digitaliseringen kender ingen grænser, og derfor ser vi en ekstrem grad af forbrugerkoncentration, som skaber en ny konkurrencesituation. De fleste af os bruger jo kun én søgemaskine, handler de sædvanlige steder og køber samme typer varer. Det foregik tidligere isoleret og adskilt af landegrænser, men i dag bruger alle mennesker i hele verden Google – og udelukker dermed andre. Det er ikke Google, der udelukker. Det gør vi selv i kraft af vores vanehandlinger, og det kan skabe et behov for regulering”, pointerede Philipp Schröder.

Retten til data
Konkurrencefremmende reguleringer kender man for eksempel inden for togdriften, som i mange lande er opdelt mellem skinner og tog. Skinnenettet er typisk ejet af ét selskab, som mod betaling stiller skinnerne til rådighed for konkurrerende togoperatører.

“Det er nødvendigt, hvis man ønsker konkurrence, da ingen togoperatører vil kaste sig ud i at anlægge skinner. Den model kunne man kalkere over på nettet. Det er jo ingen naturlov, at Google, Facebook og Amazon skal eje de data, som de samler ind om os. Det kunne reguleres, hvis man ønskede det. Så problemstillingen er velkendt, men omfanget og hastigheden er større end før, og derfor skal de gamle værktøjskasser nok støves af”, sagde Philipp Schröder.

Vi skal lave noget andet
Den tredje faktor, som kommer til at bestemme udviklingen, kalder Philipp Schröder arbejdsmarkedsdynamikken. Mange af os skal simpelthen lave noget andet.

“Fremover vil det ikke have den store værdi at være specialist i at regne eller oversætte. Det arbejde overtager maskinerne, på samme måde som maskinerne for mange år siden fjernede behovet for medarbejdere med store muskler. Til gengæld vil vi se mange flere arbejde i omsorgs- og socialt betonede job i bred forstand, samt i servicesektoren. Vi vil også se flere freelancere, og langt flere der skifter både job og jobsektor i løbet af arbejdslivet”, fastslog professoren.

MH: Hold nu øje med udviklingen
Bill T. Brodersen, der er formand for MH, påpeger, at det er rigtig svært at sige noget nagelfast om fremtiden med langt flere robotter.
“Nogle råber “ulven kommer, ulven kommer”, og frygten er ofte en fast følgesvend til råbet. Jeg foreslår omvendt, at der løbende skal holdes godt øje med udviklingen, og at vi derefter forholder os til, om der politiske er brug for initiativer,” siger Bill T. Brodersen.