Dansk Arbejdsgiverforening har valgt sin nye formand. Den nye formand bliver Lisbeth Dalgaard Svanholm, som afløser Torben Dalby Larsen, der har bestredet formandsposten siden 2010.
Den 59-årige erhvervskvinde Lisbeth Dalgaard Svanholm ejer og driver Dalgaard Supermarked i Hørsholm og har tidligere siddet i Dansk Erhvervs bestyrelse og forretningsudvalg samt bestyrelsen for De Samvirkende Købmænd.
Den nye formand glæder sig til at komme i gang med arbejdet. Hovedopgaven er fortsat at skabe de bedst mulige vilkår, vækst og konkurrenceevne for danske virksomheder, siger hun til Altinget.
Samtidig lyder et af punkterne på to-do-listen, at den nye formand skal arbejde på at sikre, at danske virksomheder også fremover vil have adgang til den nødvendige arbejdskraft, forklarer den nye formand.
“Min vigtigste arbejdsopgave lige nu er manglen på arbejdskraft. Det handler både om at opkvalificere ledige, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, få tiltrukket udenlandsk arbejdskraft med de rette kompetencer, så de danske virksomheder kan være konkurrencedygtige, og få sat fokus på erhvervsuddannelserne,” siger Lisbeth Dalgaard Svanholm.
Vil skabe bedre praktikmuligheder
Manglen på arbejdskraft skal blandt andet løses ved at forbedre mulighederne for, at unge mennesker kan få en praktikplads, forklarer Lisbeth Dalgaard Svanholm.
“Vi har en udfordring i, at der er nogle unge mennesker, der har brug for en praktikplads, og vi er nogle virksomheder, der gerne vil stille dem til rådighed. Men vi har måske ikke det rigtige forum at mødes i, og derfor vil jeg se på, om vi i fællesskab med skolerne skal udvikle en app eller noget andet, hvor vi kan mødes nemmere,” siger den nye formand.
Vil lægge pres på regeringen
Særligt erhvervsuddannelserne har høj prioritet for den nye formand. Og hun vil lægge pres på regeringen for at få tilrettet uddannelserne, så de møder de krav, erhvervslivet stiller.
“Vi skal have større fokus på teknologifag på erhvervsuddannelserne,” siger Lisbeth Dalgaard Svanholm.
“I udviklingen af det kunne man også tænke i retning af at hæve kompetencerne for de faguddannede medarbejdere, hvor hverdagen bliver mere teknologitung,” lyder det fra Lisbeth Dalgaard Svanholm.
Skriv et svar