Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Der er nogle hjem, hvor man ikke kan undvære hjemmesko. Gulvene er kolde – og det bliver fødderne dermed også. Hvis dit hjem er er meget fodkoldt, kan du faktisk gøre et par ting for at mindske det. 

Der er nemlig typisk seks årsager til, at der er fodkoldt i dit hus, skriver Bolius.dk. Det er fagekspert Henrik Bisp, der står bag dem.

1. Tjek gulvene
Det kan sagtens være, at det vil hjælpe med mere isolering under gulvene. Er der mindre end 100 mm, vil det være godt med et ekstra lag. Få en energirådgiver ud, løft et gulvbræt op eller tjek tegningerne af huset.

2. En utæt dør
Hvis du har en utæt dør eller vindue, kan det også være årsagen til de kolde gulve. Det kan hjælpe med en ny dør, eller du kan måske nøjes med nye tætningslister.

3. stop kuldenedfald
Kuldenedfald kan også give en oplevelse af, at der er fodkoldt i huset. Kuldenedfald opstår, når kold luft fra kolde overflader presses ned mod gulvet, når den møder varm luft, der stiger op.

Her kan du f.eks. montere en radiator under de kolde vinduer. Du kan også udskifte vinduet med et nyt, som giver mindre kuldefald end ældre vinduer.

Tjek også isoleringen i dine ydervægge. Kør bagsiden af din hånd langs væggen. Hvis der er koldt flere steder, mangler der isolering.

4. Tjek tætningslister
Hold et stearinlys oppe langs listen og se, om flammen blafrer. Gør den det, trænger listen til at blive skiftet. Du kan også tjekke det ved at lægge et stykke avispapir mellem vindueskanten og vinduet. Og luk så vinduet. Kan papiret trækkes ud, er tætningslisterne ikke gode nok.

5. Slidte dørtrin
Hvis der kommer luft ind mellem dør og trin, kan det være en god idé at udskifte selv dørtrinnet. Måske trænger hele døren til udskiftning. Her kan du hurtigt tjekke for eventuelle ujævnheder.

6. Kig på vinduerne
Hvis du fjerner det yderste lag på vinduesbrystningen fra husets facade, kan du se, om der er isoleret. Hvis der ikke er, kan du isolere med 100 mm mineraluld. Du kan også isolere yderligere, selvom der er isoleret.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *