En meningsmåling på forsiden af B.T. sender Klaus Riskær Pedersen og hans parti af samme navn i Folketinget, men partiet er havnet under spærregrænsen i meningsmålingen. Dermed kan man ikke konkludere, at Riskær og hans parti er på vej i Folketinget.
Klaus Riskær Pedersen har været de seneste ugers helt store samtaleemne i dansk politik, og den 23. februar kunne man på forsiden af B.T. læse, at en ”chokmåling sender Riskær i Folketinget.”
Forsiden var baseret på en meningsmåling foretaget af YouGov for B.T., og selvom den var stort slået op på avisens forside den pågældende dag, var konklusionen ikke retvisende. Det skriver fagbladet Journalisten.
I YouGovs repræsentative meningsmåling blandt danskerne stod Klaus Riskær til at få 1,9 procent af stemmerne ved et kommende Folketingsvalg, og derfor holder B.T.’s forside ikke, fastslår Kresten Roland Johansen, der underviser i metode og brug af statistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).
“For det første ligger han under spærregrænsen (på to procent, red.) i målingen, så selv hvis den holdt, ville han ikke komme ind. Og for det andet skal man tage højde for usikkerheden. Den betyder, at han måske eller måske ikke kommer ind. Men man kan ikke konkludere det,” siger Kresten Roland Johansen til Journalisten og tilføjer, at forsiden ikke ville være bestået på Journalisthøjskolen.
Hos B.T. er chefredaktør Michael Dyrby ikke sen til at indrømme, at forsiden er en klar fejl fra avisens side. Han påpeger desuden, at fejlen ikke optræder i avisens netartikel, der blot konkluderer, at Riskær er tæt på at komme i Folketinget.
Den udlægning er ifølge Kresten Roland Johansen helt på sin plads, så det er altså i tilblivelsen af avisforsiden, at fejlen er opstået.
”Jeg ved ikke præcis, hvad der er sket. På redaktionsmøderne var vi meget opmærksomme på, at rundspørgen gav resultatet 1,9 procent. Og inde i avisen står der også, at han er tæt på. Så der er noget i processen med at lave den her forside, hvor der er gået noget galt,” siger Michael Dyrby til Journalisten.
Flere svagheder
Forsideformuleringen er ikke det eneste forbehold ved B.T.’s historie, for resultatet af meningsmålingen var sandsynligvis også blevet et andet, hvis man havde spurgt åbent til, hvad folk ville stemme ved et kommende Folketingsvalg.
Sådan spørger man normalt i meningsmålinger, men i dette tilfælde har B.T. specifikt spurgt, om folk kunne finde på at stemme på Klaus Riskær Pedersen, og den metode er problematisk, fordi erfaringer viser, at resultatet af den måde at spørge på giver et skævt billede.
“Det har man tidligere gjort med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, hvor man har skudt for højt. I den seneste tid har vi også set, at de klassiske meningsmålinger giver Klaus Riskær et noget lavere stemmetal. Havde B.T. lavet sådan en, havde de sandsynligvis også fået et lavere stemmetal ved Klaus Riskær,” siger Kresten Roland Johansen.
Skriv et svar