Det er helt normalt at få blå mærker rundt omkring på kroppen, og de kommer typisk fra et slag.

”Du får blå mærker, når små blodkar under huden sprækker – pga. et traume eller at man går ind i noget. Blod vil derefter sive ud i vævet under huden, hvilket giver den blå farve,” siger Michael Zangani, der er hudlæge ved Volvat Medicinske Center og som står bag bloggen drzangani.no.

Det tager mellem to-fire uger, fra et blåt mærke opstår, til det forsvinder igen. Og det kan skifte farve mellem blå, sort, rødblå, gult og grønt.

”Helingen er afhængig af, hvor på kroppen du får blå mærker. Helingen er fx hurtigere på benene end i ansigtet,” siger han.

Ældre og kvinder får flere blå mærker
Har man fået et blåt mærke, er det mest sandsynligt, at man har fået det ved at gå ind i noget uden at lægge mærke til det. Jo ældre man er, desto tyndere hud og mindre underhudsfedt har man, og det giver større risiko for blå mærker.

Kvinder har også lettere ved at få blå mærker, og i nogle familier får man det også lettere end andre.

”Blå mærker er som nævnt en uskyldig tilstand, men opstår de uden forklaring, bør visse sygdomme udelukkes hos lægen,” forklarer Zangani til forskning.no.

Det kan nemlig skyldes visse medikamenter, infektioner, autoimmune sygdomme, betændelse i mindre blodkar, forstyrrelse i blodcellerne, leversygdomme og betændelser generelt. Det kan også skyldes for lidt folsyre, vitamin B, C og K.

Kan sjældent være leukæmi
Anders Waage, der er ekspert i blodsygdomme og professor ved Institut for klinisk og molekylær medicin ved NTNU, bekræfter også, at langt de fleste blå mærker er helt ufarlige. Men hyppige blå mærker kan dog få lægen til at sende patienten videre til en specialist.

Men det kræver, at de blå mærker viser sig med andre symptomer.

”Det er alarmerende, hvis du har andre symptomer oveni, såsom at du er træt og har feber. Blå mærker kan en sjælden gang være et tegn på en alvorlig blodsygdom som leukæmi,” siger Anders Waage til kk.no.

Årsagen til de blå mærker ved leukæmi er, at man har for få blodplader i blodet. Og det så øger risikoen for at få blå mærker.

Symptomer skal tages alvorligt
Et andet symptom kan være, at man bløder mere, fx ved næseblod og menstruation. Få blodplader kan altså være et symptom på alvorlig sygdom, og man kan også have det efter eksempelvis en infektion eller indtagelse af medicin.

Får man aldrig blå mærker, og begynder man pludselig at få blå mærker, er det en god idé at gå til læge.

”Men blå mærker får vi i større eller mindre grad, så medmindre noget ændrer sig, eller man får andre symptomer, er det højst sandsynligt ganske ufarligt,” siger Anders Waage.