Fagbevægelsens Hovedorganisation vil ifølge Altinget.dk skrue op for jobrotation. Ordningen har kørt på vågeblus siden 2014, og Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at vi for i øjeblikket har brug for mere jobrotation.

Investeringer i fremtidens velfærd og arbejdsmarked blev sat på dagsordenen, da Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) afviklede Lønmodtagernes Topmøde i KB-Hallen i mandags.

I viften af forslag fra hovedorganisationen finder man en gammel kending fra værktøjskassen med aktiveringsredskaber.

FH foreslår nemlig at skrue markant op for jobrotationsordningen, som ellers har ligget underdrejet siden beskæftigelsesreformen i 2014, hvor SR-regeringen med støtte fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti besluttede at drosle ned for ordningen.

“Jobrotationsordningen er i bedste fald nødlidende, i værste fald døende. Det mener vi, at der skal laves om på, da det er et perfekt redskab til at sikre opkvalificering af både ledige og lønmodtagere,” siger Ejner K. Holst, der er næstformand i FH.

Hul i loven medførte misbrug
Jobrotation kan i år fejre 25-års jubilæum i dansk beskæftigelsespolitik.

Det betyder kort sagt, at en virksomhed kan sende en medarbejder på efteruddannelse i en periode, mens en arbejdsløs ansættes som vikar i virksomheden. Under hele forløbet skal virksomheden betale løn til den ansatte, men får samtidig offentligt tilskud til at betale vikaren overenskomstmæssig løn.

Ordningen toppede i 2014 med over 4.500 fuldtidspersoner i jobrotation. En del af aktiviteten menes at kunne tilskrives et utilsigtet hul i lovgivningen, som gjorde det muligt at modtage dobbelt statsstøtte ved at lade lærlinge og elever indgå i rotationsforløb med de ansatte.

I forbindelse med beskæftigelsesreformen besluttede man derfor at skrue statsrefusionen ned fra 100 procent til 60 procent og samtidig begrænse varigheden af et jobrotationsforløb fra 12 måneder til højst 6 måneder.

Men ifølge FH har ændringerne haft langt større konsekvenser end tiltænkt. Således er den budgetterede udgift til ordningen i dag 575 millioner kroner lavere end det, man budgetterede med i forbindelse med lovændringen i 2014.

FH foreslår derfor at skrue både statsrefusion og varighed op til det gamle niveau.

Det vil ifølge hovedorganisation få aktiviteten til at stige fra de nuværende cirka 300 personer i jobrotation årligt til omkring 3.000.

Skræddersyet til højkonjunktur
Ifølge Ejner K. Holst egner jobrotation sig ikke kun til kriseår med høj arbejdsløshed. Det er tværtimod skræddersyet til højkonjunktur.

“Det er ikke bare hænder, vi mangler, det er kvalificerede hænder, både i forhold til ledige, der kan få foden ind i en virksomhed, og ansatte, som vil få bedre tid og mulighed for at kravle op ad kompetencestigen. Det er simpelthen et Kinderæg,” siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening forholder sig dog skeptisk til forslaget.

“Jeg ser egentlig ikke det store behov for det. Vi er i en situation, hvor det er mangel på arbejdskraft, der er den helt store udfordring. Så vi har i forvejen mulighed for at bringe rigtig mange i beskæftigelse. Og det at få fat i arbejdsmarkedet er i sig selv den mest effektive læringsproces, man kan forestille sig,” siger underdirektør i DA Erik Simonsen.

DA efterlyser finansiering
DA finder det desuden problematisk, at forslaget vil forvride incitamentet til at bruge jobrotation frem for andre aktiveringsværktøjer.

“Og det vil for mig at se i sig selv være usundt, for det er jo ikke sådan, at jobrotation er et mirakelmiddel, som bringer mennesker massivt i beskæftigelse,” siger Erik Simonsen.

Han hæfter dig desuden ved, at der ikke er anvist finansiering til den merudgift på cirka en kvart milliard kroner, som den øgede brug af jobrotation ifølge FH’s beregninger vil medføre.

Ejner K. Holst er dog ikke i tvivl om, at det vil være pengene værd.

“Pengene skal komme fra, at vi ikke bruger unødige penge til skattelettelser, og at vi producerer flere ting, som vi kan sælge, fordi vi ikke mangler arbejdskraft. At sætte folk i arbejde er jo en måde at lave penge på,” siger han.

FH vurderer desuden selv, at deres forslag vil medføre en årlig forøgelse på 1.000 faglærte, fordi flere ufaglærte vil få mulighed for opkvalificering.

“Det her er en investering i at sikre, at vi får den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges. Så det er kort og godt en investering i fremtidens arbejdskraft,” siger Ejner K. Holst.

MH: Det handler om opgradering af arbejdsstyrken
Adm. direktør for MH, Bjarne von Osmanski, er enig i forslaget om at skrue op for jobrotationsforløbene.
“Efter MH’s opfattelse er det væsentligste udbytte af øget jobrotation en markant opgradering af arbejdsstyrken. Jobrotation er lig med efteruddannelse og kompetenceudvikling, og det er præcis, hvad fremtidens arbejdsmarked efterspørger,” fastslår Bjarne von Osmanski.