Langstrakt forhandlingsforløb kulminerede i forrige uge med en aftale om et styrket arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet kan nu ifølge Altinget.dk se frem til flere ressourcer. Og så får det psykiske arbejdsmiljø sin egen bekendtgørelse.

Regeringen præsenterede i forrige uge en politisk aftale om styrket arbejdsmiljøindsats. Alle partier på nær Enhedslisten er med i forliget, hvis centrale omdrejningspunkt er en forøgelse af Arbejdstilsynets ressourcer med ialt 460 millioner kroner frem til 2022.

“Vi har fået sat en tyk streg under, at vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og så har vi fundet midler til at sikre en mærkbar forhøjelse af bevillingen til Arbejdstilsynet, herunder til kontrollen med udenlandske virksomheder, så vi sikrer ordnede forhold på det danske arbejdsmarked,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Lang proces
Processen frem mod en arbejdsmiljøreform strækker sig helt tilbage til marts 2017, hvor Troels Lund Poulsen nedsatte et ekspertudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som fik til opgave at komme med anbefalinger til en forbedring af arbejdsmiljøindsatsen.

I september sidste år præsenterede ekspertudvalget 18 anbefalinger.

De politiske forhandlinger har dog trukket i langdrag – ikke mindst på grund af forhandlingerne om forbedret mulighed for tidlig tilbagetrækning, som blev kickstartet med socialdemokraternes forslag om differentieret pensionsalder i januar.

Socialdemokraterne er dog godt tilfredse med, at det omsider lykkedes at lande en aftale om arbejdsmiljø.

“Det er glædeligt, at vi nu løfter arbejdsmiljøindsatsen og gør mere for at forebygge dårligt arbejdsmiljø, ulykker, stress og nedslidning på landets arbejdspladser. Vi ser alene denne aftale som et første skridt, og vi mener, der er behov for at gøre mere for at få genoprettet arbejdsmiljøindsatsen, hvilket vi vil arbejde for sker efter valget,” siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

Midlertidigt ro om Arbejdstilsynet
Besparelser på Arbejdstilsynet har i efterhånden mange år udgjort en rituel kampplads mellem rød og blå blok. De gradvise besparelser strækker sig helt tilbage til starten af nullerne, men er eskaleret siden 2015.

I den periode er Arbejdstilsynets bevillinger faldet fra knap en halv milliard kroner årligt til 433 millioner kroner i 2019. Som resultat af aftalen øges bevillingen nu til 520 millioner kroner fra 2022 og lander dermed over niveauet fra 2015.

Flere gange er planlagte besparelser i forbindelse med finansloven blevet rullet tilbage eller blevet mindre efter pres fra Dansk Folkeparti. Det har udløst kritik af regeringen for at skabe stor usikkerhed og ustabilitet om arbejdsmiljøindsatsen, og en fast grundbevilling til Arbejdstilsynet har derfor udgjort et af de store slagsmål i forhandlingerne om en arbejdsmiljøreform.

Kompromiset er blevet en bevilling, som strækker sig frem til 2022, og som ikke kan ændres uden forligspartiernes accept. På den mellemlange bane lader regeringen dermed til at have skabt ro om Arbejdstilsynets bevillinger.

Psykisk arbejdsmiljø får egen bekendtgørelse
Som noget nyt får det psykiske arbejdsmiljø for første gang sin egen bekendtgørelse.

På trods af stigende problemer med stress og psykiske arbejdsskader har det politisk set udgjort en vanskelig udfordring gennem en del år, fordi det psykiske arbejdsmiljø er sværere at kontrollere – og årsagerne til psykiske arbejdsskader kan være svære at relatere direkte til jobbet.

Til forskel fra fysiske arbejdsmiljøproblemer og fysiske arbejdsskader er indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø derfor sværere – og dyrere – at regulere fra politisk hold.

“Fra radikal side er vi særligt glade for at få det psykiske arbejdsmiljø løftet og taget alvorligt. Vi skal blive meget bedre til at skabe sunde arbejdsmiljøer, også når det gælder det usynlige og det, som er svært at måle,” siger den radikale beskæftigelsesordfører, Rasmus Helveg Petersen.

MH: Der er brug for fornyelse
Det er ifølge adm. direktør hos Merkonomerne, Bjarne von Osmanski netop omkring det psykiske arbejdsmiljø, at der er brug for fornyelse.
“Vi har desværre en del aktuelle sager, der er endt utilfredsstillende, og derfor ser vi frem til, at den nye bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø får virkning,” siger Bjarne von Osmanski.

Initiativerne skal ifølge aftalen træde i kraft fra 1. januar 2020.