De fleste af os nyder gerne et glas vin eller to, men har vi mon helt styr på de mange myter, der findes om vin?
Her svarer to vineksperter på seks klassiske myter om vin:
1. Meget garvesyre giver hovedpine
Falsk. Hvis du forsøger at undgå garvesyre, så du ikke får hovedpine af at drikke rødvin, kan du godt formentlig godt droppe indsatsen.
Garvesyre eller tanniner findes også i kaffe og te, og man har ikke haft held til at dokumentere, at det bærer skylden for hovedpine. Når det er sagt, så kan folk jo reagere forskelligt på forskellige stoffer, også tannin, forklarer Tom Tyrihjell, der er varefaglig leder i Vinmonopolet.
Der er nemlig mange forskellige stoffer i vin.
“Svovl/sulfitter kan fx give allergilignende symptomer hos enkelte, og der er ofte mere svovl i hvidvin end i rødvin. Man må heller ikke glemme, at alkoholens omdannelse i kroppen i sig selv kan give reaktioner hos nogle,” forklarer eksperten.
2. En åbnet flaske bør drikkes samme dag
Falsk. Kvaliteten vil blive dårligere for hver dag, og allerede dagen efter vil den være mindre frugtig. Når vinen kommer i kontakt med ilt, vil det forringe vinen, så jo mindre der er i flasken, desto bedre, Hvis vinen er næsten fuld, vil den derfor holde sig bedre.
“Sætter du proppen på, og opbevarer den i køleskabet, kan den være god at drikke tre-fire dage efter. Du kan eventuelt hælde resterne i isterningeposer og fryse dem ned, så du kan bruge vinen i sovser og madlavning,” siger Tom Tyrihjell.
3. Papvin er dårligere end vin på flaske
Falsk. I dag er papvin i samme priskategori ligeså god som vinen på glasflaske. I nogle tilfælde kan den faktisk være bedre, lyder det fra eksperten.
4. alkoholprocenter kan sige, om hvidvinen er tør eller sød
Fakta. Alkoholprocenten i hvidvin kan faktisk sige noget om smagen.
“En tør vin er, når gæren har ædt alt sukkeret, som findes i druejuicen, og derfor er der ikke mere sukker tilbage. Tørre vine kan dog alligevel være frugtige i smagen,” siger Heidi Iren Hansen, der er sommelier og vinansvarlig hos Kulinarisk Akademi.
Stopper man gæringsprocessen, før sukkeret er væk, får man altså en lidt sødere vin. Til gengæld er alkoholprocenten lidt lavere.
5. Al vin skal lagres
Falsk. Det er langt fra alle vine, der bliver bedre med årene. De såkaldte hverdagsvine skal helst drikkes inden for tre år og er drikkeklare, når man køber dem.
“Lagringsvine bør have en høj koncentration af frugt og struktur, som tanniner eller høj syre. Og det er netop det, der gør dem bedre med tiden,” siger Heidi Iran Hansen og fortsætter:
“Prisen kan nogle gange være en indikator. Det er ofte dyrere at producere lagringsvine, så man ser ofte, at de koster mere end 250 kr.”
6. Vine skal dekanteres
Falsk. Når man dekanterer en vin, hælder man den over på en karaffel, før den skænkes. På den måde kommer vinen i kontakt med luft, som kan have stor påvirkning på smagen. Men dog ikke på alle vine.
“Man skal gerne op i kvalitet, før dekantering skal gøre noget godt for smagen. Når det gælder hverdagsvine, er det meget få, der bliver bedre af dekantering, men det skader dog heller ikke, og det ser jo fint ud, når man serverer,” siger eksperten.
Kilde:KK.no
Skriv et svar