Hvis man forbød meningsmålinger, ville de blive lavet alligevel, men kun de rigeste ville kende prognoserne. Det var ifølge Altinget.dk en af flere gode pointer i en folkemødedebat lørdag om målinger og dansk politik.

På valgaftenen for et par uger siden sendte de første exitpolls Kristendemokraterne over spærregrænsen med fire mandater, og formand Isabella Arendt nåede at glæde sig på landsdækkende tv for et par timer senere at måtte erkende et nederlag.

Radikale Venstre havde snuppet det kredsmandat i Vestjylland, som var Kristendemokraternes chance for at komme i Folketinget for første gang siden 2001.

Også for de valgforskere, der laver meningsmålinger, gav dramaet om Kristendemokraterne sved på panden. For under 200 stemmer gjorde udslaget, og partiet hoppede op og ned over spærregrænsen flere gange de sidste dage i valgkampen.

“På valgaftenen stod jeg ude i kulissen og råbte til Ask Rostrup ‘nu er de inde med 30’, og så to minutter efter ‘nu er de ude med 20’. Han stirrede på mig og spurgte: ‘Jamen hvad skal jeg sige?’ ‘Bare sig, at det ser rigtig spændende ud’, råbte jeg,” fortalte professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet i en debat om politiske meningsmålinger.

Debatten fandt sted lørdag i Geelmuyden Kieses folkemødetelt og var arrangeret af Kindred Group. Foruden Kasper Møller Hansen deltog Camilla Kann Fjeldsøe fra Gallup og Per Marxen fra Kindred Group.

Svært at opfange store udsving
Panelet kom også ind på debatten om, hvorfor målingerne op til folketingsvalget undervurderede Venstre og overvurderede Stram Kurs.

“Målingerne er ofte for konservative til at fange udsving, så hvis nogle går meget frem eller tilbage over kort tid, har de svært ved at opfange det,” sagde Kasper Møller Hansen. Han vurderer, at Venstres fremgang kom i kølvandet på europaparlamentsvalget.

“Jeg tror ikke, det skyldes forslaget om en SV-regering, men primært den mobilisering, der skete til europaparlamentsvalget,” sagde han.

Per Marxen fra Kindred Group, som sidder med odds på forskellige valgresultater, var aldrig i tvivl:

“Pengene lyver ikke. Og det virkede, som om Venstre ville få et godt valg, når vi så på pengene. Desuden ved vi jo, at Lars Løkke er god til at være i krig,” sagde han.

Målinger er ikke skurken
En del lande har forbudt meningsmålinger op til valg, og debatten om, hvordan prognoserne påvirker valgresultatet, blusser også op herhjemme.

I panelet var der dog bred enighed om, at det ikke giver mening at skyde på målingerne.

“Politikerne er altid ude og kritisere målinger, som går dem imod, men så snart der er en god måling, deler de den allevegne,” sagde Camilla Kann Fjeldsøe.

Kasper Møller Hansen slog fast, at meningsmålinger er et videnskabeligt værktøj, som det er mest demokratisk at give alle adgang til:

“Målingerne vil blive lavet uanset hvad. Hvis de ikke må publiceres, vil det bare betyde, at de partier eller aktører, der har flest penge, vil betale for at få dem lavet, og så kommer de ikke ud i offentligheden,” sagde han.

Man skal ikke lade sig afskrække af, at målingerne påvirker vælgerne, mener han:

“Et kritisk interview med en politiker påvirker jo også vælgerne, men det er jo ikke nogen grund til at forbyde det,” sagde han.

MH: Meningsmålinger skærper politisk engagement
Informationschef Kurt Scheelsbeck fra MH er helt enig med panelet i, at meningsmålinger skal kunne offentliggøres uden restriktioner.
“Vi argumenterer jo alle for, at borgerne skal benytte sig af deres valgret, og ude på valgstederne begejstres vi, når stemmeprocenten er høj. Jeg er sikker på, at meningsmålingerne er med til at skærpe den politiske interesse blandt vælgerne, og dermed bidrager de også lidt til, at stemmeprocenten når et højt niveau,” vurderer Kurt Scheelsbeck.