Landet over tildeles langt flere borgere førtidspension end for få år siden. En stor del kommer direkte fra et ressourceforløb. Men det er ikke hele forklaringen, lyder det fra blandt andet København.

På fem år har kommunerne mere end fordoblet antallet af borgere, som får tildelt førtidspension.

Nye tal fra Jobindsats.dk viser, at niveauet for tildeling af førtidspension nærmer sig situationen umiddelbart inden, Mette Frederiksens reform af ordningen trådte i kraft i 2013.

Reformen af førtidspension og fleksjob indførte en helt ny ydelse baseret på såkaldte ressourceforløb og medførte en historisk hård opbremsning i tildelingen af førtidspension, som blev halveret i årene efter.

De seneste år er det store fald imidlertid afløst af en kraftig stigning, som ser ud til at fortsætte i 2019.

”En logisk forklaring er, at den første generation af reformens femårige ressourceforløb nu løber ud. Og så finder man ud af, at der ikke er meget perspektiv i at fortsætte ad det spor, og i stedet tildeler man førtidspension,” siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker og professor (mso) ved Aalborg Universitet.

Hver andet ressourceforløb ender med førtidspension
Samme forklaring kommer fra Aalborg Kommune. Her har udviklingen gennem årene svinget nogenlunde i takt med landsgennemsnittet.

”Når ressourceforløbene tages op igen, så fører mellem 60 og 70 procent af dem her i Aalborg til, at man får en førtidspension. Det er helt forventeligt,” siger Mai-Britt Iversen (S), der er rådmand for familie- og beskæftigelse i Aalborg Kommune.

Altingets gennemgang af tallene fra jobindsats.dk viser, at antallet af tildelinger er fordoblet fra det historiske lavpunkt i 2014.

Dengang fik lidt over 6.000 borgere tildelt førtidspension, mens der i 2018 blev tildelt pension til knap 13.000, hvoraf omkring 3.000 kom direkte fra et ressourceforløb.

Allerede de første syv måneder af 2019 er der tildelt lige så mange førtidspensioner, som i hele 2016. Det er en stigning på 145 procent i forhold til niveauet i samme periode i 2014.

Skærper mistanke om kommunal kassetænkning
På landsplan overgik mere end hver anden, der har afsluttet et ressourceforløb i 2018 og indeværende år direkte til førtidspension.

Hos Dansk Socialrådgiverforening ser man udviklingen som en bekræftelse af, at der er borgere, der i en årrække er blevet trukket igennem ressourceforløb, som har været åbenlyst formålsløse.

”Vores indtryk er, at kommuner for at spare penge har valgt at tildele borgere ressourceforløb frem for en dyrere førtidspension. Det er ikke noget, jeg kan bevise, men tallene peger i samme retning,” siger Mads Blistrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Fortsætter niveauet for tildelinger i første halvår af 2019 resten af året, så vil der ved årets udgang være tildelt førtidspension til 138 procent flere borgere, end der blev i 2014.

Så højt ender tallet dog næppe. Erfaringer fra tidligere år tyder på, at der særligt i august og september bliver tildelt færre førtidspensioner end i årets øvrige måneder.

København skraber ikke længere bunden
En række kommuner viser imidlertid langt større udsving end landsgennemsnittet.

Det gælder ikke mindst Københavns Kommune. Her tildelte man i de første syv måneder af 2019 mere end fire gange så mange borgere førtidspension, end man gjorde i samme periode i 2014.

”Vi var en af de kommuner i landet, hvor det var sværest at få tildelt førtidspension, og vi lå jo uhyggeligt lavt. Det skulle der rettes op på,” siger kommunens beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

I 2014 tildelte Københavns Kommune blot 0,5 førtidspensioner per 1.000 indbygger. Det var det laveste i landet det år, hvor gennemsnittet lå på 1,1 per 1.000 indbygger.

I indeværende år ligger København nogenlunde på landsgennemsnittet med 1,4 tildelinger per 1.000 indbygger. Der er dog fortsat et stykke vej til niveauet for 10 år siden, hvor der årligt blev tildelt førtidspension til omkring 18.000 borgere.

MH undrer sig
Adm. direktør for MH, Bjarne von Osmanski, undrer sig over sagen.
”Den umiddelbare konklusion er, at ressourceforløbene blot har forsinket afgørelserne med fire år, og hvem har så haft glæde af det?” spørger Bjarne von Osmanski.