Finanslovsudspil rummer ifølge Altinget.dk få overraskelser på det beskæftigelsespolitiske område.

Set med beskæftigelsespolitiske briller er der ikke meget at komme efter i det finanslovsudspil, som regeringen præsenterede onsdag den 2. oktober.

Beskæftigelsespolitikkens mest markante bidrag er de 460 millioner kroner, som en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage vil skaffe i årlig finansiering til resten af finansloven.

Det er ifølge regeringen en win-win, som ud over at være cash cow for finansloven vil motivere arbejdsgivere til at føre en aktiv sygefraværspolitik.

Arbejdsgiverne har dog på forhånd advaret mod svækket arbejdsudbud og mindre tilbøjelighed til at ansætte medarbejdere med højt sygefravær som konsekvens af en højere udgift til langtidssygemeldinger.

På ydelsesområdet prioriterer finanslovsudspillet knap en halv milliard fra 2020-2023 til det midlertidige børnetilskud, som allerede er aftalt med støttepartierne.

Tilskuddet skal give flere penge mellem hænderne til familier, som er hårdest ramt af kontanthjælpsloftet eller berørt af integrationsydelsen, indtil en ydelseskommission har tænkt færdig, og regeringen er klar med et nyt kontanthjælpssystem.

Skyder under eget mål
Regeringen vil også afsætte 480 millioner kroner frem mod 2022 til Arbejdstilsynet – og dermed en styrket indsats for bedre arbejdsmiljø og mod social dumping.

Reelt er der dog tale om en til en udmøntning af forårets aftal om styrket arbejdsmiljø, som VLAK-regeringen forhandlede på plads med alle partier på nær Enhedslisten.

Dermed leverer regeringen ikke på deres egne ambitioner om at sikre en permanent bevilling på 250 millioner kroner årligt til Arbejdstilsynet, som blev udtrykt i Socialdemokratiets social dumping-udspil i maj måned.

Det ville kræve i omegnen af en kvart milliard kroner ekstra udover de 480 millioner kroner, som regeringen nu vil prioritere.

Skattecenter skulle kontrollere social dumping
I Socialdemokratiets social dumping-udspil var der også lagt op til, at ét af i alt fire nye skattecentre skulle have fokus på social dumping – og fremover koordinere den fælles indsats mellem Skattestyrelsen, politi og Arbejdstilsynet.

Det bliver dog heller ikke realiseret i finanslovsudspillet, som kun rummer etablering af ét nyt skattecenter.

I fagbevægelsen vækker det skuffelse, at regeringens ikke prioriterer en yderligere indsats mod social dumping på finansloven.

MH regner på konsekvenserne
Informationschef hos Merkonomerne, Kurt Scheelsbeck, fortæller, at organisationen er igang med at regne på konsekvenserne.

“Vi arbejder netop nu på en analyse af, hvordan de enkelte elementer i Finanslov 2020 eventuelt vil påvirke vores medlemmer. Disse konsekvenser vil vi herefter sende videre i det politiske system,” fastslår Kurt Scheelsbeck.