Efter alt at dømme er det et spørgsmål om kort tid, før der er enighed om at give EU-borgere ret til danske dagpenge efter en måned. Det blokerende mindretal bag forårets sejr er smuldret, og Danmark er endt udenfor i kulden, mens andre medlemslande får indrømmelser.

Det var en kamp for at beskytte det unikke danske socialsystem, og i foråret blev et slag vundet i sidste øjeblik. Men sejrens sødme bliver en kort affære for Danmark.

Inden vi skriver 2020, forventes det, at der er faldet en aftale på plads, der blandt andet giver EU-borgere hurtigere adgang til danske dagpenge meget imod regeringens og Folketingets vilje.

Det er ellers ikke lang tid siden, at den daværende danske beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i begyndelsen af april måned begejstret kunne fortælle, at det var lykkedes at sparke forslaget til hjørne.

Men nu er den danske regering slået tilbage til start igen. Det finske EU-formandskab er nemlig i fuld gang med at få afsluttet forhandlingerne om revideringen af forordningen 883, der har til hensigt at koordinere de sociale ydelser mellem EU’s medlemslande – herunder give hurtigere adgang til danske dagpenge.

Det skal ske ved at splitte det blokerende mindretal, som Danmark dannede i foråret sammen med Holland, Tyskland, Belgien og de tre østeuropæiske lande Ungarn, Polen og Tjekkiet.

Alliancen opstod i sidste øjeblik, og den er mildt sagt ikke fasttømret, da den består af meget forskellige nationale interesser. Derfor har det ikke være nogen umulig opgave for finnerne. Det er kun nogle få af medlemslandene, som skal omvendes, før aftalen kan komme helt i hus.

Og her lader det til, at finnerne har øjnet en mulighed for at lave sprækker ved at genåbne de dele af aftalen, som især vakte østeuropæisk bekymring. Det drejer sig blandt andet om vilkårene for de såkaldte grænsearbejdere, som er en betegnelse for EU-borgere, der bor i ét medlemsland og arbejder i et andet.

Imens forbliver Danmark ude i kulden.

Det er nemlig slet ikke til forhandling at ændre kompromiset fra foråret, der giver EU-borgere adgang til dagpenge efter en måned i stedet for de tre måneder, som er reglen i dag. Der er ligeledes ikke lagt op til at ændre på, at man fremover skal have ret til at tage de danske dagpenge med til et andet EU-land i seks måneder. I dag er grænsen på tre måneder.

Fastlåst dansk mandat
Men hvorfor er det egentlig udelukket at forsøge at række ud efter danskerne i forsøget på at opnå et nyt kompromis? Her kan en del af forklaringen formentlig findes i det forhandlingsmandat, som den danske regering har fået af Folketinget.

På tværs af det politiske skel ser de danske politikere og arbejdsmarkedets parter med bekymret mine på lovforslaget, som de frygter, vil medføre et misbrug af adgangen til de danske dagpenge, hvilket ifølge dem på sigt vil underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.

Derfor har regeringen fået en ret klar ordre fra et enigt Folketing, der betyder, at Danmark kommer til at stemme imod forslaget næsten uanset, hvordan kompromiset ender med at se ud.

Blandt andet indgår det i mandatet, at Danmark skal stemme imod enhver aftale, der ikke indeholder en begrænsning på danske børnepenge til andre EU-borgere. Dette har i flere år været en vigtig sag for Danmark, men det har slet ikke været på bordet i de nuværende forhandlinger.

Det fastlåste mandat har den konsekvens, at de andre medlemslande af forhandlingstaktiske årsager ikke har nogen grund til at give Danmark indrømmelser. Det er ganske enkelt for svært at ændre den danske holdning.

Trist udvikling
“Det er en trist udvikling, hvis Danmark enden “ude i kulden” i denne sag,” konstaterer Kurt Scheelsbeck, der er informationschef hos MH.
“Vi har i den grad en interesse i at fastholde kravet om mindst tre måneders arbejde, før dagpengeretten indtræder for EU-borgere, og derfor burde Folketinget genoverveje det ultimative danske forhandlingsmandat,” pointerer Kurt Scheelsbeck.