Seniorpensionen er for ældre nedslidte, der kan klare under 15 timers arbejde om ugen, men det er fortsat uafklaret, hvem der skal administrere ordningen.

I princippet betyder det, at man fra 1. januar 2020 skal kunne søge om at få seniorpension, hvis man har seks år eller mindre til folkepensionen, hvis helbredet kun kan klare et job i op til 15 timer om ugen, og hvis man har været 20-25 år på arbejdsmarkedet.

Seniorpensionen vil blive tildelt på baggrund af en lægelig vurdering – og man skal ikke igennem en undersøgelse af, om man kan klare et andet arbejde.

Det har hele tiden været meningen, at seniorpensionen skulle træde i kraft den 1. januar 2020, men tovtrækkeriet mellem regeringen og aftalepartierne har sået tvivl om, hvorvidt tidsplanen ville holde.

De har nemlig ikke kunnet blive enige om, hvem der skal – og kan – afgøre ansøgninger om seniorpension. Det kan måske lyde som en mindre detalje, men har ikke desto mindre fået partierne til at stejle. Så det kræver en nærmere gennemgang!

Aftalepartierne vil ikke lade kommunerne tildele seniorpension
Aftalen om seniorpensionen blev indgået tilbage i maj mellem den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og De Radikale, men partierne lod ét meget stort spørgsmål være ubesvaret i aftalen: Hvem skal bestemme om en borger kan få tildelt seniorpension?

Først på den anden side af folketingsvalget – hvor regeringsmagten som bekendt var skiftet til Socialdemokratiet – blev aftalepartierne enige om, at det ikke skulle være kommunerne, der skulle administrere seniorpensionen. Partierne har nemlig ikke tiltro til, at tildelingen af seniorpensioner vil blive ensartet over hele landet, hvis 98 forskellige kommuner fik ansvaret.

Aftalepartierne – der i dag udgør et flertal uden om regeringen – bad derfor den nye mand for bordenden, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), om at lave en model, hvor en statslig myndighed som ATP står for tildelingen.

Svaret fra ham lød, at en ny statslig myndighed ikke kan nå at oplære og ansætte medarbejdere og udvikle it-systemer i tide til at kunne tildele seniorpensioner allerede fra årsskiftet. Ministerens foreslog i stedet, at kommunerne får opgaven, indtil ATP kan være på plads.

KL siger klart og tydeligt nej tak
KL afviser imidlertid at påtage sig administrationen, når der kun er tale om en midlertidig løsning. Det er hensynet til de ansatte, der får KL-formand Jacob Bundsgaard, der til daglig er socialdemokratisk borgmester i Århus, til at afvise ministerens forslag.

”Jeg synes, det er mangel på respekt over de ansatte i kommunerne, der vil skulle tage den her opgave, som man åbenlyst ikke har tillid til, at vi kan løse. Det vil vi ikke byde vores medarbejdere. Derfor bliver det et klart og tydeligt nej tak herfra,” fastslår Jacob Bundsgaard.

Denne melding fra KL-formanden kom onsdag i denne uge, og det er derfor i skrivende stund meget uklart, hvorledes den gordiske knude skal løses. I sidste ende kan Folketinget ganske enkelt pålægge kommunerne at administrere opgaven, og det er nok den mest sandsynlige udgang på sagen.