Finansloven betyder ifølge Altinget.dk farvel til det omdiskuterede opholdskrav for dagpenge, mens boligjobordningen overlever. Arbejdsgiverne undgår milliardregning for langtidssygemeldinger og får samtidig lettere adgang til faglært udenlandsk arbejdskraft.
Arbejdsgiverne kunne mandag aften i sidste uge ånde lettet op. Med finanslovsaftalen for 2020 i hus, stod det klart, at den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode alligevel ikke bliver forlænget.
Det var ellers regeringens ambition at hente knap en halv milliard i finansiering ved at lade arbejdsgiverne betale 10 dage mere af en langtidssygemelding, end de gør i dag. Det skyldes især modstand fra Radikale, men også fra SF og Enhedslisten, som har været betænkelige ved konsekvenserne for arbejdsgivernes rummelighed i forhold til nyansættelser.
På udenlandsk rekruttering har arbejdsgiverne også umiddelbart fået mere, end der var lagt op til. Der vil nu blive lavet en ny positivliste for faglærte. Beløbsordningen, som Radikale har presset på for at få nedsat, forbliver intakt. Men virksomheder får mulighed for at rekruttere fra lande uden for EU til lønninger under beløbsordningen, hvis de til gengæld tager tilstrækkeligt mange lærlinge.
Den lempelse forventes at gøre det muligt for 20.000 virksomheder at omgå beløbsordningen. Ud over kravet om lærlinge har Socialdemokratiet og venstrefløjspartierne også fået indbygget andre “værn”, som skal forhindre udnyttelse og løndumping. Blandt andet skal der være dokumenteret mangel på arbejdskraft i den pågældende branche, før en virksomhed må omgå beløbsordningen, ligesom uddannelsesniveauet for den udenlandske arbejdstager skal kontrolleres.
Social dumping styrket med 75 mio. kr.
I forståelsespapiret var der ellers lagt op til, at lempelser i adgangen til udenlandsk arbejdskraft først skulle drøftes med arbejdsmarkedets parter. Nu har man valgt først at aftale det i finansloven, men man vil på bagkant involvere parterne i udformningen af det nye regelsæt.
Til gengæld har SF og Enhedslisten fået presset en række forbedringer af indsatsen mod social dumping igennem, som samlet set beløber sig til omtrent 75 millioner kroner mere årligt, end regeringen havde lagt op til.
Hovedparten går til en styrkelse af den fælles myndighedsindsats mod social dumping, mens der blandt andet også vanker større bøder for brug af illegal arbejdskraft og afsættes penge til kontrol af, om det kommende lovkrav om mindsteløn på transportområdet overholdes.
Opholdskrav forsvinder, boligjobordning består
Finansloven betyder til gengæld farvel til det omdiskuterede opholdskrav for dagpengemodtagere, som blev vedtaget af blå blok sidste år. Fuldt indfaset ville opholdskravet betyde, at man skulle have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge.
Opholdskravet er blevet kritiseret for at underminere a-kasserne, og med beslutningen om at sløjfe det tager regeringen dermed et skridt mod at standse udhulingen af dagpengesystemet.
For byggeriets arbejdsgivere vil finansloven også være en positiv overraskelse. Trods ønsker blandt støttepartierne om at begrave boligjobordningen har den populære skatterabat overlevet forhandlingerne fuldstændig intakt. Boligejere og børnefamilier kan dermed også i fremtiden trække udgifter til håndværksydelser, hækklipning og rengøring fra i skat. Finansloven betyder også en genkomst af den barselsfond for selvstændige, som ellers blev aflivet af Løkke-regeringen kort efter regeringsskiftet i 2015.
Skriv et svar