Vi er nu i 2020. Mange har drømme, håb og ønsker for, hvad det nye år mon vil bringe. Alt sammen for at opnå lykke. 

Men uanset hvad vi gør, er der noget, som er helt centralt for vores lykke. Og det er vores gener. Nogle er nemlig ulykkelige, selvom de ser ud til at leve i ren idyl. Andre er optimistiske og glade, selvom de haft mange problemet i livet.

Dette har fascineret Maike Bartels, der er professor ved VU University Amsterdam. Hun har særligt fokuseret på ’well-being’, som er en samlet betegnelse for positive følelser såsom lykke, velvære, tilfredshed og fornemmelsen af en mening med livet.

Samspil mellem gener og miljø
Lykkefølelsen er nemlig vigtig. Hvis man scorer lavt på den, har man større risiko for at få depression, psykiske og fysiske problemer og for tidlig død.

”Det er altid et samspil mellem gener og miljø, siger Meike Bartels.

Indtil for nogle år siden mente forskerne, at personligheden og psyken primært var miljøbetinget. At man som barn blev påvirket af ens forældre og andre vigtige relationer og hændelser. Men studier i enæggede og tveæggede tvillinger, der ikke voksede op sammen, har vist, at de scorede forbavsende ens på lykkefølelse.

Tvillinger havde ens lykkefølelse
Det afslører altså et interessant mønster. Enæggede tvillinger, der altså har ens gener, scorede ens på lykkefølelsen, selvom de ikke boede sammen. Tveæggede tvillinger, der deler cirka halvdelen af generne, var der derimod mere forskel på.

Også selvom de voksede op i samme familie og dermed delte miljø. Generne spiller altså en rigtig stor rolle for vores lykkefølelse i livet.

”Selvfølgelig er traumer og misbrug risikofaktorer i forhold til at udvikle depressive symptomer, siger Meike Bartels om miljøpåvirkningen,” der også spiller en rolle.

Men generne betyder også noget for, hvordan vi reagerer på traumerne. Og det betyder altså også, at to patienter med depression faktisk kan have brug for helt forskellige behandlinger – på grund af deres forskellige gener.

Der er allerede fundet mange gener, der har betydning for både lykkefølelse, depression og andre psykiske problemer. Og det kan betyde, man hurtigt kan afkode, om en patient er særlig sårbar, hvilket kan betyde noget for behandlingen. En sårbar person kan få depressive symptomer uden at have de store problemer, og når man ved det, kan man dermed bedre sætte ind med den rette behandling.

”Mange tror, at man bliver lykkelig af at følge drømmen i livet. Jeg tror, det er omvendt. At folk må være lykkelige for at følge en drøm,” pointerer Meike Bartels.

Kilde: Forskning.no