EU-Kommissionen garanterer i et høringsbrev, at den danske model ikke bliver berørt af EU-regler om europæisk mindsteløn. Det hjælper dog ikke på den danske bekymring, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Danmark bliver ikke tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn, når EU-Kommissionen vil sætte en bund under de europæiske lønninger.

Sådan lyder løftet fra Kommissionen, hvor den har taget sit allerførste skridt mod en europæisk mindsteløn.

”En EU-indsats vil ikke forsøge at indføre en lovpligtig mindsteløn i lande, der har en høj grad af kollektive forhandlinger, og hvor lønfastsættelsen udelukkende bliver organiseret herigennem,” skriver EU-Kommissionen i et høringsbrev, der er blevet sendt til arbejdsmarkedets repræsentanter i EU.

Løftet bliver også understreget af beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit ved et pressemøde kort tid efter offentliggørelsen af høringsbrevet.

”Vi vil i en fremtidig lovtekst sikre, at der er alle slags bestemmelser, som gør det klart, at det kollektive aftalesystem, som fungerer i Sverige, i Danmark og måske i andre lande, er fuldstændigt beskyttet,” sagde beskæftigelseskommissæren.

Høringsbrevet til arbejdsmarkedets parter er begyndelsen på indfrielsen af kommissionsformand Ursula von der Leyens løfte om fair lønninger til de europæiske borgere.

Der skal to høringsrunder til i løbet af de næste par måneder, og derefter vil Kommissionen begynde at udarbejde det endelige forslag, som forventes at se dagens lys i løbet af sensommeren.

Den danske kritik helmer ikke
Høringsbrevet har været ventet med spænding i Danmark, hvor der er en udbredt skepsis over for EU-Kommissionens tanker om en europæisk mindsteløn.

Både politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er bange for, at en lovbestemt bund under de europæiske lønninger vil trække tæppet væk under den danske aftalemodel. Den er netop kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter klarer forhold som lønfastsættelse uden lovindgreb.

Og den frygt er endnu ikke manet i jorden, siger den danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S).

”Det har hverken gjort os mere eller mindre bekymrede. For os at se er det, der kommer her, det nødvendige næste skridt. Det, der selvfølgelig er bekymrende, er, at Kommissionen nu vil realisere idéen om en mindsteløn, og alt peger i retning af, at det vil blive i direktivform,” siger Peter Hummelgaard til Altinget.

Manglende detaljer
Et direktiv er en retsakt, hvori Kommissionen fastsætter et mål. Derefter skal nationalstaterne indføre deres egen lovgivning, der lever op til målet fra direktivet. I oplægget fra EU-Kommissionen bliver der ikke sat ord på, hvordan sådan et eventuelt direktivforslag om en europæisk mindsteløn konkret skal formuleres.

Og de manglende detaljer er meget afgørende for beskæftigelsesministeren. Hvis det ikke fremgår klart i direktivet, at Danmark er undtaget, frygter han, at EU-Domstolen i fremtiden fortolker indholdet af det i sådan en grad, at den tvinger Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn mod sin vilje.

”Det er stadig uklart, hvilken karakter forslaget vil få, og derfor er der ingen forsikringer for, at det ikke kommer til at kunne gribe ind i den kollektive overenskomstmodel, som vi har på det danske arbejdsmarked,” siger Peter Hummelgaard og tilføjer:

”Indtil videre siger de, at de vil tage det særlige hensyn. Det mangler vi så bare at se i det forslag, der kommer.”

MH enig med Hummelgaard
Formand for MH, Bill T. Brodersen, understreger, at forslaget ikke forventes at få betydning for medlemmer af MH, men han venter også i spænding på at se den endelige formulering.
“En fælles mindstelønssats indenfor EU er grundlæggende en god idé, hvis vi på den måde kan undgå de grelle eksempler på løndumping, som vi jævnligt er blevet præsenteret for. Det forudsætter dog også, at forslaget får en karakter, der garanterer den danske aftalemodel,” pointerer Bill T. Brodersen.