Moderniseringsstyrelsen skal ifølge Altinget.dk fremover hedde Økonomistyrelsen. Det var blevet et symbolsk navn, og derfor er der god grund til at skifte det, mener brandingekspert Kresten Schultz-Jørgensen.
Kun få styrelser har siden fødslen fået så mange verbale tæsk som Moderniseringsstyrelsen – et navn, der har udviklet sig til lidt af en yndlingsaversion i det offentlige rum.
Nu smider styrelsen sit navn på porten. I stedet vil der på skiltet stå Økonomistyrelsen.
“Vi har valgt at skifte navnet, fordi vi synes, at det nye navn bedre afspejler de ting, vi arbejder med nu, efter vi i sommers flyttede opgaver relateret til arbejdsgiverområdet og overenskomstområdet over til Skatteministeriet,” siger direktør Poul Taankvist.
Efter regeringsskiftet sidste år fik styrelsen frataget ansvaret for løn, overenskomster, pension, ledelse og personale. Disse opgaver blev i stedet placeret i en nyoprettet styrelse, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, under Skatteministeriet.
Et radikalt navnevalg
Navnet Moderniseringsstyrelsen var da også et opsigtsvækkende valg i sin tid, mener Kresten Schultz-Jørgensen, der rådgiver virksomheder og organisationer inden for blandt andet branding, strategi og navneprocesser.
“Det var i virkeligheden et ret radikalt navnevalg. Inde fra de inderste tandhjul af Finansministeriet sendte man et signal om, at tingene skulle totalforandres, at der skulle moderniseres, og at man var den styrelse, der gjorde det,” siger Kresten Schultz-Jørgensen, direktør i rådgivningsvirksomheden Oxymoron.
Moderniseringsstyrelsen blev etableret i 2011 som en sammenlægning mellem den daværende Økonomistyrelse og Personalestyrelse. Og blandt de erklærede målsætninger var som noget nyt og kontroversielt at tænke løn- og arbejdsvilkår ind som en del af udgiftspolitikken. Der skulle spares penge på de offentligt ansatte.
Symbolsk med centralstyring
Styrelsen er da også blevet slået i hartkorn med begreber som new public management, centralstyring og bureaukrati.
“Det var blevet et symbolsk navn, og derfor er der god grund til at skifte det. Det blev set som en stor statslig pegefinger, der blandede sig i, hvordan kommuner og offentlige organisationer skal drives. Og det er i virkeligheden meget udansk, og noget, som mange af os ikke bryder os om,” siger han.
Hedest gik det til under overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor striden på et tidspunkt var så højspændt, at man under demonstrationer kunne læse bannere med formuleringer som “Alle hader Moderniseringsstyrelsen”, og hvor hestepærer en morgen blev læsset af foran styrelsens hovedindgang. Men også under overenskomstforhandlinger med lærerne i 2013 føg sarkastiske udtryk som “Rationaliseringsstyrelsen” rundt i luften.
Skriv et svar