Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden faldt med 5.528 personer i juli. Dermed er ledigheden nu dykket med godt 9.300 personer på to måneder i juni og juli.
Samlet set lød bruttoledigheden på 148.147 personer ved udgangen af juli. Det svarer til en ledighed på 5,2 pct. Ledigheden toppede i maj med 5,6 pct. Inden Corona-krisen ramte, var ledigheden på 3,7 pct.
Et fald i ledigheden på mere end 9.000 på blot to måneder er stort for dansk økonomi. Det er god grund til at glæde sig over, at retningen er vendt. Man kan samtidig se i andre statistikker, at ledigheden er fortsat med at dale her i august. Euforien over faldet i ledigheden får dog en brat ende, hvis man ser på det i et lidt større perspektiv. Ledighedskøen er nemlig stadig blevet meget længere, end inden krisen ramte.
I marts, april og maj steg ledigheden med næsten 54.000 personer. Det vil sige, at vi tallene for juli fortsat er vidne til en ledighedskøb, som er blevet mere end 44.500 personer længere, siden Corona-krisen ramte med sin enorme kraft.
Skriv et svar