Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

ATP (der administrerer Lønmodtagernes Feriefond) har bekræftet, at udbetalingen af danskeres feriepenge er behæftet med store fejl.

Hvis du er blandt de mange, der i perioden den 1. september 2019 til den 31. august 2020, selv har indbetalt en del af din løn til pension, så vil dit indefrosne feriepenge-beløb ikke være korrekt. Det skriver såvel finans.dk som ek.dk

Det er en fejl, der er opstået, da ATP, der står for beregning af danskernes feriepenge, har udregnet dit tilgodehavende ud fra din AM-indkomst efter indbetaling til pension.

Sådan skal dine feriepenge dog ikke beregnes. Derimod optjener du feriepenge af din fulde løn. Det betyder, at feriepengene skal være beregnet af din indkomst, før din indbetaling til pension er trukket.

Da der endnu ikke er indgået nogen politisk aftale om, hvornår udbetalingen af de sidste to ugers indefrosne feriepenge skal finde sted, er det i øjeblikket uvist, hvornår danskerne kan få det korrekte beløb udbetalt.

Beløbet er næsten korrekt
Ifølge ATP vil de berørte danskere ende med at få udbetalt det rette beløb i sidste ende. Beløbet vil nemlig blive reguleret, så de resterede indefrosne feriepenge, vil inkludere de penge, der skulle have været udbetalt denne gang.

ATP understreger desuden, at de fleste beløb vil komme tæt på det korrekte feriepengebeløb for perioden.

“Når arbejdsgiverne har foretaget alle indberetninger, vil vi i starten af 2021 beregne det beløb, som lønmodtageren har stående tilbage i fonden. Hvis man har fået for lidt eller for meget, reguleres det i den resterende opsparing for hele overgangsåret, så alle i sidste ende får præcis det, de har optjent hos arbejdsgiverne,” siger ATP’s underdirektør, Jesper Juel-Helwig, til eb.dk

Nogle får dog også et for højt beløb
Der vil også være personer, der har afholdt ferie i perioden, som får et beløb til udbetaling, der er for højt. Jesper Juel-Helwig siger til eb.dk, at det ikke har været muligt at tage højde for de feriedage, der er blevet afholdt i perioden, hvor man ikke optjener feriepenge.

Desuden vil det variere fra lønmodtager til lønmodtager, hvor stor en afvigelse fra det korrekte feriepengebeløb, der er tale om. Denne udbetaling bliver naturligvis også reguleret i forbindelse med pengene for de to resterende uger.

MH: Muligheden for fejl burde være oplyst
Adm. direktør for MH, Bjarne von Osmanski, bekræfter, at problemet er, at A-indkomsten anvendes som beregningsgrundlag for udbetalingen.
“På specifikationen havde det været enkelt at oplyse om muligheden for fejl som følge af anvendelse af A-indkomsten som grundlag for beregningen,” påpeger Bjarne von Osmanski.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *