Har du en søster, du ligner, og en bror, der er helt anderledes? Det er der gode forklaringer på.

Samme opvækst og samme gener – og alligevel kan søskende være så forskellige. Det virker umiddelbart mærkeligt, men det er der en ganske simpel forklaring på. Når gener og miljø er ens – burde søskende så ikke også være det?

I et menneske er der tre milliarder forskellige DNA-molekyler, og det er lidt som et terningespil, når morens og farens gener skal mødes. Vi får halvdelen af vores gener fra hver af dem. Inde i dem findes DNA’et, som er byggestenene til vores personlighed og udseende.

Thomas Werge, der er forsker i genetik i psykiatrien i Region Hovedstaden fortæller, at søskende i gennemsnit er 50 % identiske, men man ser også, at genpuljen er 90 % eller 10 % anderledes fra hinanden. Et enægget tvillingepar i samme graviditet kan altså have næsten ingen gener tilfælles.

”Det er det, som sker, når tvillinger har forskellig hudfarve. Så er der stor genetisk variation,” siger han.

Forældre påvirker ikke så meget
Mange taler også om, at miljøet påvirker på ens personlighed og identitet. Men forældre har faktisk ikke så stor påvirkning på børnenes personlighed.

”Tvillinge- og adoptionsstudier gennem de seneste årtier har vist, at en væsentlig del af vores personlighed afspejler de gener, som vi har fået fra vores biologiske forældre. Det fælles miljø i familien under opvæksten er overraskede nok ikke så vigtigt, men derimod samspillet mellem de gener, individet har, og nogle særlige miljøfaktorer under opvæksten, for eksempel overgreb,” siger Raben Rosenberg, der er professor i psykiatri og klinikchef på Hospitalscenter Amager til Videnskab.dk.

Samme miljø – forskelligt resultat
Derimod kan holdningerne i familien have en betydning. Forældre kan nemlig have en forskellig attitude over for hvert barn.

”Derfor bliver samspillet mellem dig og forældrene forskelligt fra resten af dine søskende. Så selvom du er i det samme miljø, får du ikke samme resultat ud af at vokse op i det,” siger Raben Rosenberg.

Kultur betyder også meget. F.eks. kan der i familier med en stærk religiøs kultur være en betydning for personligheden pga. religionen, og der kan i andre familier være forventninger til den førstefødte eller drengebørn. På den måde kan der også være forskel på forældrenes tilgang til børnenes køn. Og det kan altså påvirke personligheden på sigt.