Især de akademiske forbund ærgrer sig ifølge Altinget.dk over, at krav om fritvalgskonto blev skudt ned ved overenskomstbordet. Morten Bødskov forklarer modviljen med, at det griber ind i arbejdsgiverens mulighed for at tilrettelægge arbejdet.

Der var skår i glæden blandt lønmodtagernes topforhandlere, da en ny overenskomstaftale for statens ansatte blev præsenteret i weekenden.

Samlet set er der tilfredshed med, at det trods Corona-krisen lykkedes at sikre reallønnen for statsansatte i tre år. Men der er også stor skuffelse over, at det centrale krav om en fritvalgsordning for statens 195.000 ansatte blev skudt ned af skatteminister Morten Bødskov (S).

”Det lå på bordet indtil sidste sekund. Desværre så ministeren ikke perspektiverne i ordningen, og med en begrænset økonomi måtte vi til sidst erkende, at det ikke blev denne gang,” lød det efter forhandlingerne fra formand for HK Stat, Rita Bundgaard, som har været hovedforhandler for de statsansatte.

Gennembrud i private overenskomster
Skuffelsen er særlig stor blandt de akademiske forbund, der repræsenterer statens næsten 80.000 akademikere.

”Vi havde gerne have set, at der var elementer i aftalen, der handlede om, at den enkelte medarbejder kunne få kontrol over sit arbejdsliv. Men det har skatteministeren desværre ikke været interesseret i,” siger Lars Qvistgaard, der er formand for centralorganisationen Akademikerne.

En fritvalgsordning – eller fritvalgskonto, som det også kaldes – betyder, at en medarbejder kan vælge, om en andel af lønsummen skal udbetales som løn, pension, ekstra ferie eller omsorgsdage. Princippet bag ordningen er, at medarbejdere i højere grad kan tilpasse arbejdslivet til forskellige behov i forskellige livsfaser.

Højt arbejdspres skaber ubalance
Fagforeningerne finder det paradoksalt, at Morten Bødskov forud for forhandlingerne selv har fremhævet det blandt statens vigtigste prioriteter at udvikle og vedligeholde staten som en attraktiv arbejdsplads.

”Akademiske medarbejdere bevæger sig ofte på tværs af sektorer. Og vi må erkende, at vi har en statssektor, der kører meget hurtigt og med et meget højt arbejdspres, og hvor vi desværre må konstatere, at der er en ubalance i forhold til mulighederne for at holde fri og restituere,” siger Lars Qvistgaard.

De statsansatte havde dog ikke sat næsen op efter en kopi af den private fritvalgsordning, men foreslog en model, hvor de fem feriefridage skulle indgå som startkapital i en ny offentlig fritvalgsordning – og som derudover skulle rumme de timer, som medarbejderne arbejder ud over fuld tid.

Bødskov: Forkert at tale om dårlig aftale
Morten Bødskov mener dog, at han har forfulgt målsætningen om at gøre staten til en attraktiv arbejdsplads – og han fremhæver de to bonusdage for seniorer, som indgår i forliget. Ifølge ministeren handler modviljen mod at åbne for fritvalgsordninger om, at det griber ind i arbejdsgiverens mulighed for at tilrettelægge arbejdet.

”Det handler helt grundlæggende om vores mulighed for at tilrettelægge arbejdet. Det er en diskussion, vi har haft længe. Jeg synes, den aftale, vi har lavet, indeholder så mange gode ting, at det er meget, meget forkert at tale om, at det skulle være en skidt aftale. Det er en fantastisk aftale, vi har lavet, siger han.

Nu er det kommunernes tur
Kravat om en fritvalgsordning går igen på det kommunale og regionale område, hvor overenskomstforhandlingerne skal lukkes i løbet af de næste par uger.
Da staten typisk lægger sporet for de andre offentlige sektorer, spår Lars Qvistgaard ikke fritvalgsordninger gode odds ved de andre forhandlingsborde.

“Nu behøver de ikke diskutere med Bødskov, men vi må erkende, at der normalt er en vis sammenhæng. Men jeg håber for vores kolleger på det kommunale og regionale område, at det kan give anledning til nogle gode diskussioner. Og hvis det lykkes at etablere noget, vil det også være et gennembrud for resten af ​​os i forhold til næste overenskomstfornyelse,” siger han.

Direktør Bjarne von Osmanski fra MH undrer sig over, at fritvalgsordningen blev opgivet.
“Det bliver spændende at se, om det vil påvirke resultatet, når akademikerne skal stemme om aftalen. Jeg håber da så sandelig også, at de kommunale arbejdsgivere er mere imødekommende i spørgsmålet om fritvalgsordninger,” siger Bjarne von Osmanski.