Postet & Arkiveret under Sundhed.

Det kan virkelig godt betale sig at være gift, når man ser på antallet af leveår.

Vi lever generelt længere og længere, men det gælder dog ikke for de ugifte. En forsker i Norge har kigget på forskellen i dødeligheden blandt gifte og ugifte personer. Og der er stor forskel. Ugifte, voksne mænd har næsten dobbelt så høj dødelighed som gifte mænd på samme alder. Ugifte, voksne kvinder har også højere dødelighed end gifte kvinder.

”I 1975 var dødeligheden blandt ugifte mænd og kvinder cirka 20 pct. højere end blandt gifte. Nu er den over 80 pct., siger Øystein Kravdal, der er demografiforsker og som har kigget på de norske tal.

Forskere i andre lande har set en lignende tendens og er nu ved at undersøge tallene.

Ugifte er 30 år bagefter
Det er opsigtvækkende tal, for sammenligner man folk, der har helt samme kræftsygdom i samme organ, og hvor det er blevet opdaget på samme tid, går det stadig dårligere for de ugifte.

Forskere har i lang tid kendt til, at gifte mennesker generelt er sundere og lever længere end ugifte. Men det nye er, at forskellen mellem de ugifte og gifte er blevet så markant større. I runde tal er de ugifte 30 år bagefter i sundhedsudviklingen i forhold til de gifte.

Mænd og kvinder, der bliver skilt eller bliver enker eller enkemænd, har også højere dødelighed end gifte på samme alder. Men ingen af disse grupper har oplevet en lignende negativ udvikling som den ovenstående.

Sundhed og økonomi
Forskerne kan dog ikke helt forklare, hvorfor det hænger sådan sammen.

Øystein Kravdal siger, at det kan skyldes, at sundhedssystemet i dag er blevet mere kompliceret, og at det derfor er godt at have en ægtefælle, når man skal navigere i det. Hypotesen er altså, at ugifte, skilte, enker og enkemænd ikke bruger sundhedssystemet nok.

Det kan også handle om økonomi. At der er store økonomiske fordele ved at være i et parforhold, hvor man har to indtægter, men kun et hus og en bil. Det giver flere muligheder.

Det kan også være livsstilen. Måske spiser man sundere, når man er to personer, og man får i højere grad rørt sig.

Kvaliteten er vigtig
Det er dog ikke nok at leve i et ægteskab, peger Frode Thuen på, der er professor i psykologi og samlivsekspert. Det skal også gerne være et godt parforhold.

”Vi ved fra eksperimenter, at hjernen hos dem, der holder sine kære i hånden, når de bliver udsat for smerter, reagerer mindre end dem, som ikke har en hånd at holde i. Men vi ved også, at kvaliteten på parforholdet er lige så vigtig som det at have en partner,” forklare Frode Thuen.

Kilde: Forskning.no

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *